søndag den 8. januar 2012

Boligjagt pt.3

Jeg spekulerer lidt på, hvor mange fortsættelser der kommer på boligjagten, før jeg finder et permanent sted at bo i DC. Som jeg skrev om her og her, så har jeg længe ledt efter et sted jeg kan kalde hjem mens jeg er i DC, men det ser ud til at det bliver svært at finde noget før jeg er derovre. De fleste udlejere kræver nemlig at man kommer til åbent hus, og de arrangementer ligger ofte foruroligende tæt på den dato, man ønsker at flytte ind.

Jeg har sendt en ny håndfuld mails afsted til udlejere via craigslist, men frygter lidt at jeg ligesom sidst ikke får noget svar. Men jeg gad altså godt bo et af de her steder:




Det stresser mig, at jeg ikke ved hvor jeg skal bo. Jeg er glad for, at jeg har et sted at smide mig selv og mine kufferter, når jeg ankommer (og at jeg kan blive der ti dage). Jeg ville bare så frygtelig gerne have boligjagten overstået så hurtigt som muligt, allerhelst lige nu, sådan at jeg ikke skal bruge tid på det, når jeg kommer til DC. 

Jeg får nemlig travlt med freelanceartikler, synopse til bachelorprojektet (fik skrevet idéoplægget i nat da jeg ikke kunne sove, yay!) og så nok også med at starte som praktikant på den der avis og starte studiet på det der universitet. Så kom nu, søde amerikanere, send mig en mail og giv mig et værelse. I løbet af aftenen, eksempelvis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar