Jeg kan godt lide mandage. Men den her har alligevel været lidt bedre end de fleste.
Afleverede artiklerne til Politiken lige efter midnat, hvilket var en rigtig rar følelse at gå i seng med (det bedste i verden at at slå dårlig samvittighed ihjel mede godt arbejde). Men det var egentligt endnu rarere at vågne op til mail fra redaktøren om, at det var 'fremragende' artikler, jeg har skrevet. Jeg kan godt lide at skrive!
Så gik jeg på arbejde, og opdagede på vejen, at banken har spærret mit kort, fordi der har været mange transaktioner i udlandet. Ja, øh, fordi jeg bor her. Skal snart have skiftet min bank ud. Men det var heldigvis lykkelig glemt, da min amerikanske redaktør inviterede praktikanterne på frokost på fin restaurant, hvor vi fik grinet en masse, lært lidt mere om hinanden og fik virkelig god mad. Og så lovede min redaktør mig, at vi nok skal få arrangeret at få mig i Det Hvide Hus og møde Obama. Jeg kan godt lide min redaktør!
Så gik vi tilbage på kontoret, og jeg skrev to gode artikler. Jeg bliver bedre og bedre til at skrive på engelsk, og min redaktør retter mindre og mindre. Og så er engelsk et fantastisk sprog at skrive på. Jeg kan godt lide at skrive på engelsk!
Så gik jeg hjem, skypede med Per (som jeg også godt kan lide!), og lige da jeg skulle til at begrave mig i bøger, jeg skal have læst inden onsdag morgen, spurgte min franske vært Caroline om jeg ikke ville være med til at holde mandagsfest med hendes venner. En af dem er danselærer, så vi blev kastet ud i spontan salsalektion, og så drak vi caipirinhas og snakkede fransk. Det kan jeg også godt lide.
Nu skal jeg læse om international politik, og så skal jeg tidligt i seng, så jeg kan komme tidligt på og ud til forstæderne for at købe en seng (hvis ellers jeg kan få åbnet mit kort...) til mit nye hjem, som jeg flytter ind i på onsdag. Og så skal jeg dække primærvalget i Florida og skrive en masse artikler. Jeg kan godt lide DC.
Afleverede artiklerne til Politiken lige efter midnat, hvilket var en rigtig rar følelse at gå i seng med (det bedste i verden at at slå dårlig samvittighed ihjel mede godt arbejde). Men det var egentligt endnu rarere at vågne op til mail fra redaktøren om, at det var 'fremragende' artikler, jeg har skrevet. Jeg kan godt lide at skrive!
Så gik jeg på arbejde, og opdagede på vejen, at banken har spærret mit kort, fordi der har været mange transaktioner i udlandet. Ja, øh, fordi jeg bor her. Skal snart have skiftet min bank ud. Men det var heldigvis lykkelig glemt, da min amerikanske redaktør inviterede praktikanterne på frokost på fin restaurant, hvor vi fik grinet en masse, lært lidt mere om hinanden og fik virkelig god mad. Og så lovede min redaktør mig, at vi nok skal få arrangeret at få mig i Det Hvide Hus og møde Obama. Jeg kan godt lide min redaktør!
Så gik vi tilbage på kontoret, og jeg skrev to gode artikler. Jeg bliver bedre og bedre til at skrive på engelsk, og min redaktør retter mindre og mindre. Og så er engelsk et fantastisk sprog at skrive på. Jeg kan godt lide at skrive på engelsk!
Så gik jeg hjem, skypede med Per (som jeg også godt kan lide!), og lige da jeg skulle til at begrave mig i bøger, jeg skal have læst inden onsdag morgen, spurgte min franske vært Caroline om jeg ikke ville være med til at holde mandagsfest med hendes venner. En af dem er danselærer, så vi blev kastet ud i spontan salsalektion, og så drak vi caipirinhas og snakkede fransk. Det kan jeg også godt lide.
Nu skal jeg læse om international politik, og så skal jeg tidligt i seng, så jeg kan komme tidligt på og ud til forstæderne for at købe en seng (hvis ellers jeg kan få åbnet mit kort...) til mit nye hjem, som jeg flytter ind i på onsdag. Og så skal jeg dække primærvalget i Florida og skrive en masse artikler. Jeg kan godt lide DC.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar