Rejseplaner

På Politiken kaldte de mig 'den flyvende reporter' eller 'Ulla Terkelsen 2'. Regnskabsafeelingen kaldte mig 'hende med de mange rejseafregninger'. Det gjorde de, fordi jeg er en af de journalister - ikke bare praktikanter - der har rejst mest i løbet af det år, jeg tilbragte på avisen (det er underligt at skrive i datid...) Jeg var i Mexico for at dække klimatopmøde, i Bruxelles i tre måneder som korrespondent, i Tunesien for at dække det arabiske forår, i Strasbourg og Luxembourg for at skrive om EU-parlamentet og dække udvalgsmøder, i Portugal for at skrive om den økonomiske nedtur og vinbranchens optur, i Paris for at lave et portræt om Europas rigeste mand, i Uganda for at skrive om Danmarks nødhjælp og, til allersidst og den allerstørste oplevelse, i Sydsudan for at dække landets længe ventede fødsel. Jeg har sikkert glemt et par rejser. Derudover var jeg i Brasilien på påskeferie, i Marokko på efterårsferie, mange gange i Paris, på den smukke græske ø Santorini for at puste ud et par dage midt i kaoset i Bruxelles, i San Francisco og Washington og på rundrejse i Mexico i forbindelse med klimatopmødet. Og da jeg startede på Politiken kom jeg direkte (bogstaveligt talt, kom lidt for sent til introfesten fordi mit fly var forsinket) fra halvandens måned ferie på Madagascar og Mauritius, med pit stop i Paris. I get around, som de synger.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan lade være med at rejse. Lige så snart jeg ser et hul i kalenderen - om det så er tre dage småt - så begynder jeg at overveje, hvor jeg skal hen. Og jeg har så mange researchede rejsedrømme, at jeg kunne sætte mig på et fly om få timer og være forberedt på at bruge et par måneder på de fleste kontinenter. Jeg ved ikke, havd det er. Men at rejse gør mig glad, får mig til at føle mig levende, provokerer mine sanser til at holde sig vågne, fylder mig med forventning og tanker og bliss. Savner ordet på dansk.

Så selvfølgelig har jeg allerede planlagt mange rejser dette efterår, hvor jeg har base i Paris. Det er det, det bliver, ikke et hjem, for selvom jeg skal bo i Paris skal jeg tilbringe lige så meget tid i andre byer, andre lande, indtil jeg officielt flytter hjem til nytår, når fem måneder er gået.

Her er mine rejseplaner:

I morgen eftermiddag flyver jeg til Afrika (derfor savannen) hvor jeg skal være i en måned. Jeg skal på safari både i Kenya og Tanzania, hvor jeg blandt andet skal se dte uendelige savannelandskab i Serengetiparken, se lyserøde flamingoer i Ngorongoro-krateret, se et par søer, som jeg ikke kan huske hvad hedder, se løver og giraffer i Masai Mara, elefanter for foden af Kilimanjoro-bjerget i Amboseli-parken og blive forundret over hvor høje giraffer egentligt er i Hell's Gate-parken.

Derudover står den på bade- og læseferie på Zanzibar, en uges dykkerferie på den lille, ukendte ø Mafia Island lidt længere sydpå, en masse busture på kryds og tværs af de to lande, storbystemning i Nairobi, hvor vi flyver til og fra, og muligvis et par reportageture fra Politiken. Rejsen er min belønning for et fantastisk år på Politiken, hvor jeg arbejdede mere end hvad sundt er, og et forsøg på at overbevise mig selv om, at der er et liv efter Politiken. Det håber jeg, at der er.

Når jeg kommer hjem fra en måneds afrikansk eventyr skruer jeg op for hedonismen og flytter til Paris, hvorfra jeg skal freelance for Ræson og Politiken, læse fransk, lære at fotografere og, forhåbentligt, skal starte distance-kurset i feature- og rejsejournalistik ved London School of Journalism. Og læse bøger, svømme hver dag, gå lange ture, drikke hvidvin ved Seinen, sy kjoler, savne Per, grine med Marie Louise, være parisienne.

Efter en sølle uge kommer pigrne fra Politiken på besøg, og efter to kommer Clara (og måske Balder, det håber jeg!) og bortfører mig. Vi skal på to ugers roadtrip til Italien og Korsika, og jeg glæder mig. Til at have så lang tid alene sammen med min smukke søster, til at bade, suge solskin, spise god mad, dykke ved Korsika, se Venedig, gense Rom, besøge Emil i Bologna, køre over Alperne på vejen hjem. Og fotografere smukke Korsika, som jeg har villet til så længe.

Så har jeg igen to uger i Paris, og så tager jeg til Tunis for at dække valg - forhåbentligt for Politiken, skal lige have aftalt lidt nærmere med udlandsredaktøren. Han var helt vild, da jeg nævnte det sidst, så jeg tror på det. Jeg håber også jeg overtale rejseredaktøren til at lave 'En weekend i..' fra smukke, fantastiske Tunis. Jeg tror jeg skal være der omkring 12-14 dage, men det afhænger af alt muligt.

Når jeg kommer hjem fra Tunesien har jeg forhåbentligt flere sammenhængende uger i Paris, hvor jeg får travlt med de store artikler til Ræson. Jeg kommer nok til at tage en tur til Bruxelles i forbindelse med Ræson-artiklen, og en tur til London for at besøge Astrid, en af mine bedste veninder. Efter en måneds tid i verdens smukkeste by (i mine øjne er der ingen konkurrenter) tager jeg til Asien for at besøge min far og hans lille familie i Laos.

Udover familiehyggen drømmer jeg om at dykke i Thailand, rejse fra Saigon til Hanoi med tog - med stop i de smukke byer, ved en strand eller to, sejltur på Hanong-bugten og bruge en dag ved de smukke, grønne teplantager i Sapa, og, hvis jeg kan forlænge turen med ti dage, besøge Bali. Hvis jeg har lidt over en måned kan jeg nå det. Tre uger med familebesøg og rejsen fra min fars hjem over Angkor Wat, Saigon og den vietnamesiske kyst til Hanoi, en uge på et underskønt thailandsk ø-paradis og en uge på Bali.

Derefter skal jeg hjem til Danmark for at fejre jul - i Aarhus, hos min fætter Kim - og tage nogle eksamener. Og derefter håber, drømmer, planlægger, satser jeg på at tage et semester i Washington, DC, hvor jeg vil læse international politik, få en praktikplads og skrive om samme, og forfatte et bachelorprojekt på 30 sider.
Jeg har mange drømme, og de fleste plejer at gå i opfyldelse. Det bliver et godt halvt år.

Rejseplaner

På Politiken kaldte de mig 'den flyvende reporter' eller 'Ulla Terkelsen 2'. Regnskabsafeelingen kaldte mig 'hende med de mange rejseafregninger'. Det gjorde de, fordi jeg er en af de journalister - ikke bare praktikanter - der har rejst mest i løbet af det år, jeg tilbragte på avisen (det er underligt at skrive i datid...) Jeg var i Mexico for at dække klimatopmøde, i Bruxelles i tre måneder som korrespondent, i Tunesien for at dække det arabiske forår, i Strasbourg og Luxembourg for at skrive om EU-parlamentet og dække udvalgsmøder, i Portugal for at skrive om den økonomiske nedtur og vinbranchens optur, i Paris for at lave et portræt om Europas rigeste mand, i Uganda for at skrive om Danmarks nødhjælp og, til allersidst og den allerstørste oplevelse, i Sydsudan for at dække landets længe ventede fødsel. Jeg har sikkert glemt et par rejser. Derudover var jeg i Brasilien på påskeferie, i Marokko på efterårsferie, mange gange i Paris, på den smukke græske ø Santorini for at puste ud et par dage midt i kaoset i Bruxelles, i San Francisco og Washington og på rundrejse i Mexico i forbindelse med klimatopmødet. Og da jeg startede på Politiken kom jeg direkte (bogstaveligt talt, kom lidt for sent til introfesten fordi mit fly var forsinket) fra halvandens måned ferie på Madagascar og Mauritius, med pit stop i Paris. I get around, som de synger.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan lade være med at rejse. Lige så snart jeg ser et hul i kalenderen - om det så er tre dage småt - så begynder jeg at overveje, hvor jeg skal hen. Og jeg har så mange researchede rejsedrømme, at jeg kunne sætte mig på et fly om få timer og være forberedt på at bruge et par måneder på de fleste kontinenter. Jeg ved ikke, havd det er. Men at rejse gør mig glad, får mig til at føle mig levende, provokerer mine sanser til at holde sig vågne, fylder mig med forventning og tanker og bliss. Savner ordet på dansk.

Så selvfølgelig har jeg allerede planlagt mange rejser dette efterår, hvor jeg har base i Paris. Det er det, det bliver, ikke et hjem, for selvom jeg skal bo i Paris skal jeg tilbringe lige så meget tid i andre byer, andre lande, indtil jeg officielt flytter hjem til nytår, når fem måneder er gået.

Her er mine rejseplaner:

I morgen eftermiddag flyver jeg til Afrika (derfor savannen) hvor jeg skal være i en måned. Jeg skal på safari både i Kenya og Tanzania, hvor jeg blandt andet skal se dte uendelige savannelandskab i Serengetiparken, se lyserøde flamingoer i Ngorongoro-krateret, se et par søer, som jeg ikke kan huske hvad hedder, se løver og giraffer i Masai Mara, elefanter for foden af Kilimanjoro-bjerget i Amboseli-parken og blive forundret over hvor høje giraffer egentligt er i Hell's Gate-parken.

Derudover står den på bade- og læseferie på Zanzibar, en uges dykkerferie på den lille, ukendte ø Mafia Island lidt længere sydpå, en masse busture på kryds og tværs af de to lande, storbystemning i Nairobi, hvor vi flyver til og fra, og muligvis et par reportageture fra Politiken. Rejsen er min belønning for et fantastisk år på Politiken, hvor jeg arbejdede mere end hvad sundt er, og et forsøg på at overbevise mig selv om, at der er et liv efter Politiken. Det håber jeg, at der er.

Når jeg kommer hjem fra en måneds afrikansk eventyr skruer jeg op for hedonismen og flytter til Paris, hvorfra jeg skal freelance for Ræson og Politiken, læse fransk, lære at fotografere og, forhåbentligt, skal starte distance-kurset i feature- og rejsejournalistik ved London School of Journalism. Og læse bøger, svømme hver dag, gå lange ture, drikke hvidvin ved Seinen, sy kjoler, savne Per, grine med Marie Louise, være parisienne.

Efter en sølle uge kommer pigrne fra Politiken på besøg, og efter to kommer Clara (og måske Balder, det håber jeg!) og bortfører mig. Vi skal på to ugers roadtrip til Italien og Korsika, og jeg glæder mig. Til at have så lang tid alene sammen med min smukke søster, til at bade, suge solskin, spise god mad, dykke ved Korsika, se Venedig, gense Rom, besøge Emil i Bologna, køre over Alperne på vejen hjem. Og fotografere smukke Korsika, som jeg har villet til så længe.

Så har jeg igen to uger i Paris, og så tager jeg til Tunis for at dække valg - forhåbentligt for Politiken, skal lige have aftalt lidt nærmere med udlandsredaktøren. Han var helt vild, da jeg nævnte det sidst, så jeg tror på det. Jeg håber også jeg overtale rejseredaktøren til at lave 'En weekend i..' fra smukke, fantastiske Tunis. Jeg tror jeg skal være der omkring 12-14 dage, men det afhænger af alt muligt.

Når jeg kommer hjem fra Tunesien har jeg forhåbentligt flere sammenhængende uger i Paris, hvor jeg får travlt med de store artikler til Ræson. Jeg kommer nok til at tage en tur til Bruxelles i forbindelse med Ræson-artiklen, og en tur til London for at besøge Astrid, en af mine bedste veninder. Efter en måneds tid i verdens smukkeste by (i mine øjne er der ingen konkurrenter) tager jeg til Asien for at besøge min far og hans lille familie i Laos.

Udover familiehyggen drømmer jeg om at dykke i Thailand, rejse fra Saigon til Hanoi med tog - med stop i de smukke byer, ved en strand eller to, sejltur på Hanong-bugten og bruge en dag ved de smukke, grønne teplantager i Sapa, og, hvis jeg kan forlænge turen med ti dage, besøge Bali. Hvis jeg har lidt over en måned kan jeg nå det. Tre uger med familebesøg og rejsen fra min fars hjem over Angkor Wat, Saigon og den vietnamesiske kyst til Hanoi, en uge på et underskønt thailandsk ø-paradis og en uge på Bali.

Derefter skal jeg hjem til Danmark for at fejre jul - i Aarhus, hos min fætter Kim - og tage nogle eksamener. Og derefter håber, drømmer, planlægger, satser jeg på at tage et semester i Washington, DC, hvor jeg vil læse international politik, få en praktikplads og skrive om samme, og forfatte et bachelorprojekt på 30 sider.
Jeg har mange drømme, og de fleste plejer at gå i opfyldelse. Det bliver et godt halvt år.