Hjemme

Endelig! Nu er jeg flyttet ind i mit nye værelse, hvor jeg skal bo indtil jeg flytter hjem til skandinavisk sommer og lyse nætter til maj. Og jeg føler mig virkelig meget hjemme allerede, meget mere end i det lille, hyggelige værelse, jeg har boet i indtil nu. Jeg er bare flyttet ned på den anden ende af gangen, så flytningen tog kun 30 minutter. Jeg mangler stadig at flytte alt andet end møbler, så I får nok en ny omgang billeder, når resten er på plads (og når solen ikke er ved at gå ned, så I kan se hvor meget lys her er).

Min fine seng, fine sofa og fine blomster (og mit knap så fine bord fra Ikea til en tyver)

Mit skrivebord og mine skabe

Min sofa med solskin på

Min smukke, gamle vifte bliver god til sommer

Mit store spejl

Jeg har mit helt eget badeværelse med badekar og marmorgulv, hurra

Udsigten fra mit vindue er formidabel - travle H Street, gamle murstenshuse i sjove farver og stort træ, der er ved at springe ud

Jeg har frygtelig meget gulvplads

Forår

Træ i forårsforklædning ikke så langt fra min hoveddør

'Your life will soon be more interesting', stod der i den lykkekage jeg åbnede efter at have været på kinesisk restaurant for et par timer siden. Selvom jeg sjældent takker nej til nye eventyr, så er jeg lige ved at håbe, at det ikke er rigtigt. Jeg synes min hverdag er spækket med spændende, sjove, udfordrende, lærerige og skønne indslag, så det eneste, jeg egentlig synes jeg har brug for, er mere tid.

Jeg har haft travlt med læsning og opgaver til universitetet siden Per tog afsted i går, og undervisningen denne uge er virkelig spændende. Hver uge fokuserer vi på et nyt land og dets betydning for verdensordenen, og denne uge handler det om Iran. Undervisningen er en blanding af seminarer med læreren på universitetet, gæsteforelæsninger med eksperter på området (blandt andet diplomater, journalister og folk fra tænketanke) og arrangementer rundt omkring i DC, hvor spændende folk diskuterer med hinanden. Vi er kun 15 i klassen, så hvis man vil have en chance for at deltage i diskussionen er man nødt til at have læst alt. Så nu skal jeg lige have kværnet den sidste del af denne uges pensum, før jeg kan gå i seng.

PS. Jeg meldte mig ind i et fitnesscenter i går og startede i dag. Det er megadyrt, men så er der til gengæld også pool, sauna, tre etager med alle mulige vilde maskiner, frisør, café (der laver de bedste smoothies!), vask af ens træningstøj, personlige skabe (så man ikke behøver at slæbe rundt på træningstøjet hele dagen, hvis man træner før eller efter uni/praktik), mandsopdækning af personlige trænere, omklædningsrum der ligner noget fra et indretningsmagasin og boblebad. Jeg glæder mig allerede til at træne igen i morgen.

Tudemichelle

Oev. Jeg har lige sat Per paa taxaen mod lufthavnen, og nu er han paa vej hjem til Danmark. Og jeg sidder paa avisen og proever at lade vaere med at tude, og mine soede medpraktikanters knus og soede ord goer det kun endnu svaerere. Der gaar kun fem uger, til han flyver herover igen, lige nu virker det bare som en evighed. Paa en maade er det okay, nu faar jeg mere tid til at koncentrere mig om universitetet, praktikpladsen, mine nye venner og traening. Og vi ses paa Skype hver dag. Jeg savner ham bare allerede afsindigt, og det er kun et par minutter siden, vi sagde farvel. Vil forsoege at kurere savnet med artikelskrivning, laesning af 278 sider om Iran og en opgave om praktikpladsen til universitetet, som jeg har udskudt, til Per tog afsted. Som skal afleveres i morgen. Der er ikke tid til at tude nu.

Min sommer

Jeg er virkelig glad for at være i DC. Virkelig! Jeg bliver gladere for at være her for hver dag, der går. Men jeg glæder mig alligevel til at vende hjem til Europa, ikke mindst fordi jeg går en ret fantastisk sommer i møde. Fra maj til august skal jeg næsten udelukkende lave ting, jeg virkelig godt kan lide. Jeg skal rejse, dykke, på bådture, grille på Bornholm, drikke hvidvin med gode folk, til brylupper, lave journalistik, rejse lidt mere, se min fars hjem i Asien, lege med min lillesøster, læse maaaaange bøger, bade, blive brun, spise is, sove i telt, sove i strandhytter, sove i Istanbul, snorkle og bade lidt mere. Nå ja, og så skal jeg op i tre irriterende SDU-eksamener, men det overlever jeg nok.

Det kommer til at se cirka sådan her ud:

Sommeren starter i New York, når mit amerikanske forår slutter i starten af maj. Jeg skal flyve hjem fra byen, så jeg tager et par derovre i den forbindelse. Og så tuder jeg nok lidt i flyet efter at have sagt farvel til alle mine nye venner.

Når jeg kommer til København har jeg cirka halvanden måned i Danmark, som byder på tre eksamener, en masse arbejde for at spare op til sommerens udskejelser og forhåbentligt en masse solskin, hvidvin og avis/eksamenslæsning i Ørstedsparken, middage med gode venner, lange snakke med mine veninder (som jeg savner!) og lange, lyse nætter.

Jeg skal også en masse til Bornholm for at slappe af med familien, bade på Næs og grille på marken (og slås med min mor om, hvem der skal sove i skurvognen.)

Og til Christiansø. Jeg har SÅ meget lyst til at tage til Christiansø, og vi tager nok derover på min mors fødselsdag. Så skal vi sove i telt, det er godt nok lang tid siden, jeg har gjort det. Jeg tror faktisk det var på Christiansø i sommeren 2006. Jeg kom direkte fra New York, og det var et behageligt kulturchok at komme fra Manhattan til Christiansø.

Jeg håber også at komme et par dage til Norge for at besøge min nye norske veninde Margrethe, som har en hytte oppe i et fjeld. Så skal jeg prøve at få lige så sunde, røde kinder som ALLE nordmænd har (udsagnet er baseret på empiri. Har mødt i nærheden af 30 nordmænd i DC, og de har allesammen lyserøde kinder døgnet rundt, uanset hvor man møder dem).

Hvis eksamenerne ligger fornuftigt (tidligt på måneden) tager jeg en uge til Paris midt i juni for at tage et fotokursus og fejre min fødselsdag i min yndlingsby. Jeg vil virkelig gerne blive bedre til at fotografere, og jeg har brug for lidt professionel hjælp for at komme videre.

Så skal jeg hjem til en af mine bedste veninders bryllup på Fyn, som jeg virkelig glæder mig til. Hun er den første af mine veninder, der bliver gift, så det er meget spændende.

Og så skal jeg til Istanbul! Jeg er blevet optaget på et foreign reporting program, der bliver udbudt af San Francisco State University i samarbejde med et lokalt universitet, Bahçeşehir University, der skulle være et af de bedste universiteter i Tyrkiet. 

Om morgenen skal jeg have fag i foreign reporting, tyrkisk sprog og kultur og featureskrivning, og om eftermiddagen skal jeg skrive artikler som (praktikant)korrespondent for Worldpress, et magasin om international politik. Og nok også for lidt danske medier som freelancer, så jeg får råd til at...

... se byen og Tyrkiet om aftenerne og i weekenderne. Åh, hvor jeg glæder mig til at lære Istanbul at kende! Jeg håber også at kunne lokke min mor ned at besøge mig. Jeg skal bo på universitetet, som ligger lige ved Bosphorus Strædet (vist nok med udsigt), og det lyder som om at de andre deltagere i programmet er søde og sjove. Og dygtige. Det bliver godt. (Ps. Undskylder tre stort set identiske billeder, men de er så pæne og jeg kunne ikke vælge).

Når jeg er blevet klog kommer Per ned til mig. Så har jeg seks ugers ferie, tre med ham og tre uger med min bror, delt op af et bryllup i midten. Per og jeg skal på cruise med en Gulet (det er en båd a la den på billedet ovenover). Man bor på båden og sejler rundt til små øer (også et par græske), bugter og strande og bader fra båden. Det er overraskende billigt, og det ser vanvittig godt ud.

Endnu et billede af en båd, igen fordi det er fint og jeg ikke kunne vælge. Jeg skal aldrig være redaktør.

Bi bruger cirka en uge om bord på en båd, og så har jeg overtalt (næsten, i al fald, der mangler kun lidt whiskey) til at rejse hjem til Danmark med tog gennem Østeuropa.

Det der overtalte Per var udsigten til at drikke øl i Prag, hvor jeg kun har været en gang for snart ti år (!) siden. Det var dengang jeg blaffede rundt i Europa og legede gademusikant og gik med snabelsko.

Vi skal også op at gå på nogle bjerge og lære at jodle. Jeg ved ikke, hvad man ellers laver i Østeuropa, det er derfor, jeg skal dertil. 

Vi rejser nok til Bornholm fra Polen (for det har jeg aldrig prøvet før) efter en uge eller to om bord på et tog, og så tager vi i fælles trop med familien til Sjælland, hvor jeg skal til sommerens andet bryllup. Min fætter Kim skal giftes, og familien Andersen kommer rejsende fra hele verden, blandt andet fra Kansas City, USA. Det bliver festligt, forudser jeg.

Når brylluppet er overstået og tømmermændene har lagt sig hopper jeg på et fly til Bangkok med min bror Balder. Vi skal til Thailand, Laos og Indonesien i tre uger, og det bliver episk!

Efter et par dage i Bangkok tager vi op til grænsen mellem Thailand og Laos for at være på ferie med vores far. Der ser cirka sådan her ud.

Vi bliver nok en uges tid, og bagefter tager vi til Indonesien for at dykke, da regntiden gør det mindre optimalt at dykke i Thailand, mens det er dykkesæson i Indonesien. Jeg gav Balder et dykkercertifikat i julegave, og jeg glæder mig sådan til at dykke med ham. Jeg tror vi tager til Togean-øerne ved Sulawesi, selvom de er lidt svære at komme til.

Vi skal også se på (og måske gå, hvis man kan) vulkaner, som der er mange af i Indonesien.

Bade på fine strande.

Og til Bali for at kigge på templer og rismarker. Og så skal jeg hjem for at studere og tjene penge og være seriøs igen efter seks ugers ferie. Det er godt at være studerende (og freelancejournalist). Jeg kommer til at arbejde hele sommeren, så på den måde og med min opsparing kan jeg finansiere rejseriet.

Det bliver en god sommer.

New York, åh, New York

For en uge siden var jeg i New York. Om en måneds tid er jeg der igen, og jeg kommer sandsynligvis til New York to gange mere, inden jeg flyver tilbage til Europa. Jeg får i den grad set noget til byen efter ikke at have været der i næsten to år, og det er skønt.

Jeg har primært været i New York om sommeren, og selvom det godt kan være lidt for varmt og der er lidt for mange mennesker, så foretrækker jeg altså byen sådan. Det var vilde minusgrader, da vi var der i weekenden, blæsten var bidende og det var til tider så koldt, at det gjorde ondt i lungerne at trække vejret. Det betød, at vi brugte en masse tid på barer, restauranter og caféer og måtte udskyde mange af de gåture over broer, i parker og rundt i kvartererne, som vi havde planlagt. Jeg glæder mig til at besøge byen igen, når foråret sætter ind oppe nordpå!

Jeg har været i New York utallige gange og har sammenlagt brugt i nærheden af seks måneder i byen, så sightseeing, turistture og museumsbesøg var der ikke det store behov for. Jeg vil hellere bruge tiden på at vandre rundt og fare vild i de sjove kvarterer, falde over de små, hyggelige caféer og barer jeg sådan savner i DC og bare gå rundt og mærke byens puls. Men skal alligevel altid op i en skyskraber. Wow-effekten ophører aldrig, tror jeg.

Her er en lille billedstorm fra vores weekend i byen:

Jeg brugte meget tid på at holde i hånd med ham her (her på Pastis, en skøn fransk bistro i et af de sjove kvarterer).

På at kigge på den her.

På at blive overvældet over udsigten, igen og igen.

Og igen. Åh, glæder mig til gåture i Central Park, når det bliver lidt varmere.

Og igen.

Og igen.

Og igen.

Og igen (det var cirka de eneste billeder, vi fik af mig, derfor får I så mange).

Vi spiste østers på Grand Central Stations østersbar. Vi skulle have været deroppe lørdag aften, men da vi var på vej fandt vi ud af, at banken af en eller anden endnu ukendt grund havde lukket ALLE vores kort. Meget underligt. Vi havde akkurat nok kontanter til at køre hjem til Brooklyn og købe to bagels, som så blev vores aftenmåltid i stedet for østers og champagne. Vi tog revanche søndag.

Vi drak kaffe på de sjove caféer i Williamsburg, et af de sjoveste kvarterer i bydelen Brooklyn.

Vi gik over Williamsburg Bridge...

... hvilket viste sig at være en åndssvag beslutning. Det var grotesk koldt og blæsende. Men meget smukt alligevel.

Vi drak kaffe på de sjove barer i kvarteret Lower East Side. Vi drak også en masse vin, men det har jeg åbenbart glemt at tage billeder af. Vi brugte blandt andet en skøn eftermiddag på den vinbar i East Village, hvor vi flygtede fra heden utallige gange, da vi var i byen sammen i 2007. Gode minder.

Vi tog op til Columbia University, hvor jeg frygtelig gerne vil læse min kandidat i journalistik. Per havde lidt problemer med at fokusere.

Og så fik vi et glim af Bryant Park på vejen hjem, en hyggelig park på travle Manhattan. Om sommeren bliver der vist film på storskærm, der er tit udstillinger og indtil for nylig var det også her modeugen fandt sted. Og så tog vi hjem til DC. Jeg kan godt vænne mig til at bo i en by, der ligger få timer fra New York.

Nyheder

Wow, så lang tid har jeg aldrig før været så stille, hverken på bloggen eller i virkeligheden.

Jeg har haft travlt med at nyde tiden med Per (han flyver tilbage over Atlanten på tirsdag, snøft) og med at genere en masse nyheder, som jeg nu kan breake for jer:

- jeg har fundet ud af, hvad jeg skal bruge sommeren på og hvorhenne
- jeg har fået mit første amerikanske A
- jeg flytter ind i mit nye værelse i morgen
- jeg har fundet ud af, hvad en potluckdinner er, og jeg skal være vært for en snart
- jeg har besøgt mit drømmeuniversitet
- jeg har købt en masse flybilletter (men indtil videre er ingen af dem til mig selv)
- jeg har fundet en virkelig god cocktailbar få hundrede meter fra mit hjem
- jeg har fået en masse nye venner
- jeg har fået en invitation til at tage til Kansas City
- jeg er begyndt at tjene penge på det der freelancing

Der kommer lidt mere uddybende indlæg om det hele i løbet af de næste par dage. Og et om vores dage i New York lige om lidt. Det er godt at være tilbage!

Tidsforskel

Jeg har lige ringet og vækket Per, der har sovet alt for få timer og nu er på vej mod lufthavnen i den københavnske morgen.

Nu skal jeg sove alt for få timer, før jeg skal mødes med min gruppekammerat i morgen kl.alt-for-tidligt for at forberede vores policy round table.

Jeg glæder mig, til vi ikke længere er adskilt af hverken et 6000 km bredt Atlanterhav eller seks timers tidsforskel. Nu er der ikke så længe til.