Bøger

Det er godt, at jeg kan lide at læse. Det her semester skal jeg nemlig nå at læse den her stak bøger, kompendier og rapporter:

Papirbunken skal I gange med seks, det er nemlig kun to ugers pensum til ét fag... Det, kombineret med en masse sjove artikler, jeg skriver for tiden for Politiken, Information og Cover og et bachelorprojekt, jeg så småt er ved at gå i gang med, er også grunden til, at der er lidt stille herinde. Jeg har lige afleveret min første eksamen, og det føles virkelig godt at være i akademisk topform. Heldigvis er alt jeg læser virkelig relevant og spændende, så det føles slet ikke som lektielæsning. Det eneste, der egentligt frustrerer mig, er, at jeg ikke synes, jeg har god nok tid til at læse det ordentligt, få taget noter og tænke over alle de ord, jeg propper ind i mit lille hoved hver eneste dag. Men jeg bliver mere og mere forelsket i mine fag, jo mere jeg læser. Det er skønt at fordybe sig  det, man synes er interessant.

Denne weekend stikker jeg dog af fra bøgerne for at tage til Italien med ham den rødhårede. Vi flyver til Milano og kommer til at dele vores fire dage dernede mellem Norditaliens hovedstad og Venedig (og måske lidt vindistrikter...). Og ved I hvad det allerbedste er? Der er mere end 20 grader. Ja ja, efteråret er meget hyggeligt, men der er altså ikke noget der slår sommer(ish)aftener. 

Papir, papir, papir

Hej Asien!

Åh, hvor er jeg træt af papir. Jeg er ved at forberede min ansøgning til University of Hong Kong, hvor jeg håber på at tilbringe forårssemestret, og derfor skal jeg igennem de sædvanlige papirbunker, der er forbundet med ethvert udlandsophold. Og universitets-hjemmesider. Og fagkataloger. Og sekretærer. 

Det meste af det synes jeg er sjovt - i al fald det med at finde fag, jeg får kriller i maven, når de handler om Kina - men resten kunne jeg altså godt leve lykkeligt uden. Lige nu venter jeg på at modtage mit eksamensbevis fra SDU, mit resultat fra TOEFL-testen (som er megagodt, wuhuu!) og at få en underskrift fra Malmö Universitet på min ansøgning. Og så skal jeg sende min ansøgning (og det sædvanlige, smådyre administrationsgebyr) med post heeeeele vejen til Hong Kong. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor det ikke kan klares på nettet her i dette 21. århundrede.

Jeg håber virkelig, at jeg kommer ind. I så fald skal jeg læse fire-fem fag om international politik, økonomi og journalistik i Asien på et af verdens fineste universiteter, samtidig med, at jeg praktikker for et eller andet medie. Og samtidig med, at jeg bor i en af verdens heftigeste metropoler med resten af Asien for mine fødder (goddag goddag, paradisstrand på Boracay, kinesiske mur og såde, små pandaer!). 

Hvis ikke jeg kommer ind i Hong Kong (men det gør jeg!), så søger jeg ind på National University of Singapore, som også er et virkelig godt universitet indenfor international politik. Og hvis ikke jeg kommer ind der flytter jeg nok til Paris for at gå ture og drukne mine sorger i Bourgogne.

Ej, jeg tror på, at jeg kan komme ind. Hvis bare jeg overlever papirbunkerne.

Septemberblues og travlhed

Godmorgen godmorgen, søde læsere!

Jeg sidder og nyder lidt morgenstilhed efter en travl, travl morgen med færdigskrivning af et stort portræt til Cover, som jeg glæder mig mægtig meget til at se og vise jer på tryk. Jeg må ikke fortælle, hvem det er med endnu (jeg er nemlig vigtig og hemmelighedsfuld som en modeblogger), men jeg tør godt fortælle, at det bliver godt. Det var jeg ikke helt overbevist om, da vækkeuret ringede kl.halvseks i morges og fortalte mig, at jeg havde travlt, men jeg nåede at skrive artiklen færdig før kl.10, og nu ligger den i redaktørernes indbakke og venter på sin dom.

Nu skal jeg i gang med at læse en masse sider om det amerikanske præsidentembede, før jeg skal til forelæsning i eftermiddag. I eftermiddag skal jeg træne og sende idéoplægget til mit bachelorprojekt til SDU og i aften skal jeg arbejde lidt mere... Et lille suk af selvmedlidenhed herfra.

Det bedste ved at have så travlt er, at det ikke giver mig tid til at blive ked af, at sommeren er forbi og at det er efterår. Det værste ved at have så travlt er, at jeg ikke har tid til at blive ked af, at sommeren er forbi og at det er efterår. Det er begyndt at blive koldt på efterårsmåden, hvor solen kaster lange skygger og alt er gyldent - lige om lidt er træerne det også - og lover vinter. Småsentimental som jeg er, kan jeg godt lide, at give efter for min årlige, lille efterårsdepression og nynne med på en lille septemberblues. Men den slags fjolleri er der altså ikke plads til for tiden. I al fald ikke i hverdagene.

Til gengæld glæder jeg mig til at gå helt amok i efterårsbeskæftigelser som at lave kastanjedyr, samle svampe, tænde op i oven, gå ture (og bande og svovle over kulden, så rosenrødt er det heller ikke), når jeg skal til Bornholm til et lille familietræf næste weekend. Men før da er der altså en masse, der skal gøres. Og endnu mere, der skal læses. Jeg må hellere se, at komme i gang.

Åh Venedig

Jeg ved godt, at det ikke er mere end en uge siden, at jeg kom hjem. Men da jeg så et tilbud på billetter til få hundrede kroner retur til Venedig, kunne jeg ikke lade være. Per skyldte mig en fødselsdagsgave, så han besluttede sig for at købe billetterne, og nu skal vi til Venedig, juhuu!

Jeg var i Venedig med Clara sidste efterår, da vi flygtede fra det nordeuropæiske efterår og tog på roadtrip i Italien, og vi forelskede os fuldkommen i byen. Den er så smuk, at det slet ikke er til at fatte, og vi boede på den hyggeligste plads, hvor der ikke var turister (udover os), men bare en masse lokale unge, der sad på bænkene og spillede guitar, drak vin på de mange små barer, spiste de bedste pizza slices i Venedig og overbeviste os om, at Venedig er andet end dyre gondulture og horder af turister på San Marco-pladsen. Vi hyggede os helt vildt, fjollede ret meget og gik mange kilometer over broer, mellem pladser, langs med vandet, gennem baggårde og forbi et gelateria eller to.

Jeg glæder mig virkelig til at opleve byen igen, selvom det ikke bliver det samme uden Clara. Per og jeg flyver til og fra Milano, hvorfra der kun er en lille togtur til Venedig, så vi kommer også til at have et par nætter i Norditaliens stilmetropol, og så tager vi nok ud at besøge et par vingårde i regionen, på vej hjem fra Venedig.

Turen er i starten af oktober, lige før, jeg går i gang med bachelorprojektet, og vi har store ambitioner om ikke at tage computer med. Jeg håber, det kan lade sig gøre!

Meet the schedule (and weep)

Muligvis den bedste del af pensum - jeg skal se Meet the Press hver uge

Så er bøgerne er købt, pensumplanerne læst, jeg har haft første undervisning i alle fag og jeg kan finde rundt på campus - semestret er i gang. Jeg veksler mellem studieiver og begejstring over fagene til (realistisk) sortsyn og bekymring over, hvordan jeg skal nå det hele.

Fordi jeg læser så mange fag skal jeg læse voldsomt meget hver uge - et eller andet sted mellem 4-600 sider - så jeg er lidt nervøs. Jeg kan heldigvis se, at jeg ikke behøver bruge meget tid på pensum i Malmø-fagene. Jeg snakkede med underviseren i går, og efter at have hørt om min akademiske baggrund og min journalistiske erfaring sagde han, at han ikke troede jeg ikke vil få så meget ud af forelæsningerne om Realism og Liberalism, fordi jeg allerede har været igennem stoffet. Så i de fag skal jeg bare repetere, møde op til de tre månedlige seminarer og komme til så mange af forelæsningerne, som jeg kan, men jeg kommer ikke til at bruge meget krudt på Malmø før det begynder at handle om økonomi til december.

Fagene på KU, The Rise of the Rest og Det amerikanske præsidentembede, ser til gengæld ud til at blive meget, meget krævende. Fagene er på kandidatniveau, og jeg kan virkelig mærke, at de studerende er ældre, har læst mere og generelt bare er virkelig godt inde i stoffet og har styr på perspektiverne og baggrunden i fagene. Det er virkeligt motiverende, og fagene er heldigvis lige så spændende, som de er krævende. I faget om præsidentembedet er det desuden en del af pensum at følge med i amerikansk politik, blandt andet ved at se Meet the Press, et legendarisk interviewprogram med Tom Brokaw som vært, hvilket jeg er ret begejstret over.

Alt i alt kommer jeg til at have undervisning på Københavns Universitet to dage om ugen, og så skal jeg til Malmø to-tre gange om ugen. Derudover skal jeg jo skrive bachelorprojekt, men det får I et selvstændigt indlæg om senere. Nu skal jeg nemlig i gang med at læse. Den sætning kommer jeg til at sige mange, mange gange de kommende måneder...

September, du er så pæn (og blå!)!

Pænt! Universitetsagtigt! Gammelt!

Det var du i al fald i går, i dag er det mere gråt end blåt. I går faldt semesterstart og septemberdag med blå, blå himmel sammen på den der magiske måde, hvor jeg bliver helt høj af hverdagen. Eller udsigten til den, det her er min anden hverdag siden slutningen af april, så jeg ved egentligt ikke, om jeg har lov til at udtale mig om hverdag endnu.

Men min hverdag dette semester tegner altså til at blive ret skøn. Jeg havde første undervisningsdag på Københavns Universitet i går, og udover at faget bliver rigtig, rigtig spændende, så frydes jeg sådan over at studere på Kommunehospitalet, hvor alle de samfundsvidenskabelige studier holder til.

Det summer af liv, bygningerne er gamle og i mursten med vedbend på, som jeg har set at de skal være i film om amerikanske østkystsuniversiteter, og så er der bare en stemning af universitet, som jeg aldrig oplevede på SDU. Nok fordi bygningerne der var i beton (men der var faktisk vedbend på). 

Semesterstartskø til boghandelen

Derudover er der verdens længste kø til boghandlen. Sådan her så den ud i går, da jeg havde stået i kø i tyve minutter. 

Efter cirka 40 minutter i kø fik jeg købt bøger til ét fag til en værdi af 1000 kr. Jeg mangler stadig en bog til det fag, og derudover skal jeg købe bøger til fem andre fag. Jeg bliver fattig (og klog, håber jeg!) af det her studieliv.

I dag har jeg første undervisningsdag på universitetet i Malmø, så om lidt tager jeg toget over det der Øresund. Og så skal jeg have styr på alle mine nye elektroniske identiteter (AL vigtig information ligger låst inde på sådan nogle elektroniske platforme, så jeg er ret handicappet uden) og finpudse mit ideoplæg til mit bachelorprojekt. Og læse. Det skal jeg hver dag fra nu af. Nå, hinsidan over sundet med mig!

Efteråret kommer (og det truer!)

Billeddokumentation: mørk septembermorgen

Det kom som et chok, som det altid gør. Jeg lå og læste de sidste sider i sommerferiernes sidste bog, holdt lysvågen det meste af natten på grund af min forskudte tidsfornemmelse og lysten til at læse, da jeg kiggede ud af vinduet. Og blev chokeret. Klokken var næsten seks, og det var kun lige begyndt at lysne. Det føltes som om, det var i går jeg cyklede hjem over Københavns broer i juninætter, der allerede afgik ved døden ved tretiden. Men sommeren er slut og efteråret er kommet bag på mig, igen.

Det er jo egentligt meget logisk. Det er september, den første officielle efterårsmåned, og de sidste par uger har folk skrevet om den sidste sommerdag på facebook, min mor har snakket om efterår i luften og modebloggerne har fået mere tøj på. Det hele var bare lidt fjernt, observeret over ustabil internetforbindelse fra en strand i Indonesien. Men nu er jeg hjemme, og kalenderen har ret. Det er efterår.

Det er ikke så meget tanken om mørke, regnfulde dage i kolde København, der slog mig lidt ud, det er mere det nye semester, der truer. Det her semester er lidt et selvmordsforsøg fra min side. Jeg skal læse 80 ECTS-point på et semester i stedet for de vanlige 30 ECTS, som er den anbefalede arbejdsbyrde for studerende på Europas universiteter. De 80 ECTS er fordelt på seks fag om international politik på Malmø og Københavns Universitet, og så mit bachelorprojekt og de sidste to eksamener på SDU. Der er både en skriftlig eksamen og et mundtligt forsvar af den i to af fagene, så i løbet af de næste tre-fire måneder har jeg 11 eksamener, hvilket er ret absurd. Jeg kommer nok til at få svært ved at se komikken i det meget, meget snart - først eksamen er om en lille måneds tid - men lige nu synes jeg, at det er lattervækkende.

Grunden til, at jeg skal læse så mange ECTS det her semester, er dels fordi jeg har tvunget mig selv til det, dels fordi jeg har lyst. Mine semestre i Paris og USA har forsinket mig et år i min bacheloruddannelse i journalistik, og mens jeg ikke fortryder det et sekend - jeg er overbevist om, at den arbejdserfaring, akademiske viden og ikke mindst de personlige oplevelser mine udlandsophold har givet mig er forsinkelsen værd - så har det konsekvenser, som den slags jo har en tendens til at have. Da jeg ikke vil udskyde min planlagte studiestart på uddannelsen i International Relations på Malmø Universitet betyder det, at jeg kommer til at læse de to uddannelser samtidig. Og da jeg allerede har været igennem størstedelen af 1. semesters pensum på uddannelsen i Malmø i tidligere fag, valgte jeg, at jeg vil læse nogle mere udfordrende fag på Københavns Universitet samtidig. Det er typisk mig at kaste lidt for mange bolde i luften, men det karaktertræk er en del af grunden til, at jeg oplever så mange fantastiske ting, både karrieremæssigt og personligt, så jeg kæmper ikke imod. Selvom jeg måske burde.

Nå, mest for, at jeg selv kan bilde mig selv ind, at jeg har overbik (og sådan at jeg ikke er nødt til at forklare det til min mor igen og igen), er der her en kort beskrivelse af de fag, jeg kommer til at klage over de næste fire måneder. Jeg ville ikke tage telefonen, når jeg ringer, hvis jeg var dig. I skal ikke sige, at jeg ikke advarede jer:

1) Efterårets vigtigste opgave er at skrive mit bachelorprojekt på SDU. Jeg skal lave et omfangsrigt journalistisk projekt og en akademisk rapport om projektet som min afsluttende eksamen på SDU. Jeg har besluttet mig for at skrive en artikelserie om 'noget med' (noget af det første vi lærte på journaliststudiet var, at man aldrig må sige 'noget med', man skal have en klar vinkel!!!, men jeg har ikke besluttet mig for vinklen endnu) Kinas opstigning som global supermagt. I den forbindelse kommer til at rejse en masse, sandsynligvis til Asien og USA, med mindre jeg beslutter mig for at skrive om Rwanda, hvilket jeg også overvejer.

2 og 3) Mediesociologi og Mediejura er to fag på SDU, som jeg har fået undervisning i, men aldrig været til eksamen i (jeg tog til Madagaskar og Cuba i stedet, tror jeg. Ikke særlig fornuftigt, men ret sjovt.) Jeg glæder mig SÅ meget til at få de eksamener ud af verden.

4, 5, 6, og 7) For at blive lidt klogere på det, jeg synes er det mest spændende i verden (lige efter diskussionen om verdens bedste strand, i al fald), starter jeg på en overbygningsuddannelse i International Relations p åMalmø Universitet. Jeg skal læse fire fag (Liberalism, Realism, Alternative Perspectives og International Political Economy), der sætter fokus på teorierne og ideologierne i international politik. Jeg har allerede terpet teorierne i et fag på SDU, så der bliver nok meget repetition, men jeg glæder mig til faget om økonomi.

8) På Institut for Statskundskab på KU skal jeg læse to fag på kandidatniveau, som kommer til at tælle som valgfag i min uddannelse i Malmø. The Rise of the Rest - Global, Regional and National Perspectives on Rising Powers er nok det fag, jeg glæder mig allermest til at følge dette efterår. I kan nok godt gætte, hvad det handler om (og nej, chokerende nok er det ikke verdens længste navn på et fag).

9) Det amerikanske præsidentembede er et andet fag, jeg ikke kan vente med at komme igang med. Det handler om, surprise surprise, det amerikanske præsidetembede. Underviseren er den tidligere USA-korrespondent Mads Fuglede, som efter sigende skulle være en fantastisk foredragsholder, så det kan kun blive interessant.

Sådan her ser mit efterårssemester altså ud - fire måneder, ni fag og elleve eksamener. Vi ses på den anden side (hvis jeg overlever).