Indonesien!

Så er det lige om lidt, at jeg tager til Indonesien med Per. Jeg glæder mig virkelig, virkelig, virkelig meget til at komme afsted. Jeg håber, at jeg kan holde en del ferie og ikke skal arbejde alt for meget.

For at holde humøret oppe på en arbejds- og regnverjstung tirsdag har jeg lavet et lile indlæg om, hvad jeg skal opleve dernede på den anden side af jordkloden:

Jeg skal se traditionel dans på Bali

Gå rundt mellem templer udenfor Yogyakarta

Dykke ved Gili Islands og Karimunjawa

Svømme meget på Gili Air og Gili Meno

Flygte fra net, elektricitet og civilisation på Karimunjawa, en lille øgruppe nord for Java

Bo i fine banbushytter...

... Og fine hoteller

Svømme min morgentur her i poolen, mens vi bor i Ubud første gang

Og svømme den her, når vi er i Ubud anden gang

Og så skal jeg nok kigge på en masse rismarker

Derudover skal jeg holde i hånd med ham den flotte, drikke et glas hvidvin eller to, se en masse solnedgange og vulkaner, arbejde så lidt som muligt og læse mange, mange, mange bøger. Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

Arbejde, regnvejr og mangel på sommer

Den her er lige kommet med posten fra Amerika, og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne krybe sammen i sofaen med den og en kop thé og blive der i mange timer. Især fordi det er en rigtig regnvejrsdag, hvor det eneste man burde lave var at læse bøger, tænde op i brændeovnen, drikke noget varmt og bage et eller andet. Og når så solen begyndte at skinne igen burde man bade på Bornholm, grille og se solnedgang og gå i seng i en skurvogn. Du danske sommer, jeg savner dig!

Nå, de husmorsillusioner er mit liv meget langt fra lige nu, hvor jeg sidder og kæmper for at få en masse artikler færdige inden jeg tager til bryllup på lørdag, direkte derfra til lufthavnen og ikke særlig direkte derfra til Bali (jeg har allerede tilbragt en nat i Dubais lufthavn, og det er egentligt ikke noget, jeg havde drømt om at opleve igen. Men hvad gør man (eller jeg, i al fald) ikke for en billig flybillet?)

Artiklerne er sjove at skrive, men de er til Cover og ikke Politiken eller Ræson, så jeg er ikke helt på hjemmebane. Det er virkelig en udfordring for mig, men jeg elsker at skrive lange featureartikler, så det er godt, selvom det er svært. Jeg synes virkelig det er nemmere at skrive om verdensordenen end det, jeg skriver om nu, som er noget helt, helt andet (jeg må ikke isge hvad det handler om endnu, undskyld!). Men jeg tror på, at det bliver godt.