onsdag den 4. januar 2012

Morgen


Godmorgen!

Lige et hurtigt hej inden jeg skal ud at boltre mig i bølgerne igen. Dagene går primært med at læse til eksamen på stranden afbrudt af tusinde små badeture (hver gang jeg har læst et kapitel giver jeg mig selv lov til en dukkert), at ligge under stjernerne om aftenen på de mange hyggelige caféer og så at spise skaldyr og baba ghanoush.


Det eneste der bryder idyllen lidt er at jeg stresser over visum til USA - jeg har en aftale mandag morgen, så jeg skal ordne, udfylde og betale en masse ting inden da - og at jeg har lidt for meget skribentarbejde med i kufferten, men det kan jeg jo ikke brokke mig over. Det stjæler bare tid fra stjernekiggeriet og badeturene, som i forvejen lider lidt under eksamenslæsningen.


I dag skal vi på snorkeltur til Blue Hole, der kommer billeder senere. Og i morgen skal vi til Petra, jeg glæder mig helt vanvittigt (selvom busturen kommer til at gå med eksamenslæsning). A plus!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar