Ændring i planerne - igen

Jeg har taget en stor beslutning. Selvom jeg måske ikke havde så meget valgfrihed, som jeg ynder at bilde mig ind.

Jeg har ikke råd til at starte på American University of Paris. Det vil koste mig knap 35.000 kr, og dem har jeg ikke. Og jeg kan ikke få dem. Selv hvis jeg får et lån, skal jeg betale af med 1000 kroner om måneden i fire år - det gider jeg ikke. Det kan jeg ikke.

Så jeg flytter til Paris uden et universitet at starte på. I stedet vil jeg bruge min tid på at freelance for Politiken, Ræson og iBureauet, læse op til mine SDU-eksamener, gå til fransk, måske starte på London School of Journalisms distance learning course i feature- og rejsejournalistik, måske købe et ordentlig kamera og lære at fotografere. Så skal jeg rejse med Clara i to uger, have besøg af tøserne fra Politiken, to uger til Tunesien for at dække valg og begynde artiklerne op til etårsdagen, og så har jeg besluttet at tage til Asien og besøge min far i december. Tror jeg vil rejse to-tre uger rundt i Thailand, måske også Vietnam, dykke og bade og læse, og så tilbringe en uge hos min far, der bor på grænsen mellem Thailand og Laos.

Jeg skal bo i et af mine absolutte yndlingskvarterer i Paris, her ved Canal St. Martin. MArie Louise (jeg får en roomie!) og jeg lejer Aske Munck og Christina Zemanovas lækre lille lejlighed en gade fra kanalen, glæder mig sådan! Den ligger på 5. sal, og der er udsigt til himmel, der er parketgulve, stuk og et fint lille køkken og badeværelse. Der er to værelser, der begge er ret små, og det ene er et gennemgangsværelse, men det finder vi ud af.

Jeg glæder mig til at lære kvarteret ordentligt at kende, til at starte dagen på Chez Prune, drikke vin på Le Verre Volé (og ikke mindst på kanten af kanalen, når vejret er til det) til søndage i Hôpital St. Louis' smukke have (det øverste billede, selvom der næppe er kirsebærtræer i blomst i september...), til gåture til alle de andre kvarterer (vil især udforske 2., 5., 9., 11., 18. og 20. arondissement, Marais kender jeg jo og det 6. og 7. kommer jeg til at udforske på vej til og fra fransktimerne), shoppe grønt på Marché des Enfants Rouges, lære lid folk at kende, forhåbentligt kysse på flotte franskmænd. Og til at købe og læse bøger i stakkevis, træne og svømme, se Paris gå fra sommer til efterår til vinter, bruge tid med familien, grine, danse, være glad. Det bliver nogle gode måneder, også selvom jeg ikke skal blive klog på AUP.

Det med småt

Jeg er, alt for sent, gået i gang med at forsøge at skaffe finansiering til mit semester i Paris. Jeg planlægger at læse to fag på American University of Paris - begge om international politik - men jeg ved endnu ikke, om finansieringen falder på plads. Eller, med andre ord, om min bank har lyst til at låne mig over 30.000 kroner, som jeg så forhåbentligt kan betale tilbage med økonomisk hjælp fra en masse fonde, som jeg ikke har søgt støtte fra endnu. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg gør.

Grunden til at det er så dyrt er, at jeg selv arrangerer opholdet. Der er ikke nogen udvekslingspladser til studerende på bacheloren i journalistik på SDU, så min eneste mulighed for at komme afsted dette semester var at arrangere studieopholdet selv.

Jeg ville helst læse på et fransk universitet, men da jeg kun skal læse valgfag på 10 ECTS og ikke et fuldt semester på 30 ECTS valgte jeg AUP. På de franske ville jeg skulle læse et helt smester - og sandsynligvis et helt år, hvilket jeg ikke har mulighed for. På AUP kan jeg nøjes med at læse to fag på i alt 16 ECTS-point (som så bliver meritoverført til 10 ECTS, når opholdet er slut) som part-time student. Ordningen svarer lidt til den danske tompladsordning: man kan deltage i undervisningen i de fag, der ikke er fyldt op af universtetes egne studerende, mod betaling. Jeg kommer til at deltage i undervisningen på lige fod med de andre studerende, jeg skal møde op og aflevere opgaver, og jeg skal gå til eksamen og får karakterer i slutningen af semestret.

Jeg håber virkelig, at finansieringen falder på plads. Og at det sker hurtigt. Vil så gerne have afklaret, om jeg kan starte eller ej.

Udover studierne på AUP regner jeg med at bruge tiden på at blive flydende på fransk - jeg vil læse fransk på Alliance Francaise i det 7. arondissement - og freelance så meget jeg kan. Jeg satser på at skulle dække valget i Tunesien for Politiken i oktober, og forhåbentligt lave en større artikelserie op til etårsdagen for revolutionen den 17. december, hvor Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv i en søvnig landsby i det sydlige Tunesien.

Derudover har jeg lige fået et tilbud fra Clement Kjærsgaards magasin Ræson, som jeg takker ja til. Magasinet vil have mig til at skrive to månedlige kommentarer - en om europæisk og en om fransk politik - til nettet fra september til november. Derudover vil de gerne have to store (30.000 tegn, lige så meget som en bacheloropgave!) artikler, igen om fransk og europæisk politik, til novemberudgaven af det trykte magasin, der udkommer to gange årligt. Som regel til fremragende anmeldelser, og som regel med landets førende eksperter som skribenter. Den type artikler, de vil have mig til at skrive - store magasinartikler som man ser dem i Time, Newsweek, The Atlantic - er det jeg drømmer om at kunne leve af at skrive en dag. Og det er den genre, jeg allerhelst vil blive dygtig til at skrive. Jeg glæder mig allerede.

Det er elendigt lønnet - nogle artikler bliver man pauvert betalt for, de fleste er ulønnede - men det er nogle genrer jeg ikke har prøvet kræfter med før, og vel at mærke de genrer, jeg drømmer om at leve af at lave i fremtiden. Og så er det Ræson, et magasin jeg har set op til næsten lige så længe som jeg har set op til dets grundlægger, Clement Kjærsgaard. Så jeg takker ja, tager udfordringen op og håber jeg kan lave noget af værdi.

Jeg får et fattigt efterår økonomisk set. Udover SU'en håber jeg på nogle freelance-kroner, men deres kurs har aldrig været høj. Forhåbentligt kan jeg sælge nogle artikler i august til Politiken, om sultkatastrofe og tørke i Kenya til udland, måske også en om den lokale opbakning til den nu aflyste motorvej gennem Tanzanias Serengeti til samme redaktion, og så måske en eller flere rejseartikler til Rejser. Jeg håber. Det giver ikke særlig meget, 2-3000 kroner per artikel før skat. Men man skal næsten også være fattig i Paris.

Paris!

Velkommen til min pariserblog!

Dette semester flytter jeg til Paris, og derfor har jeg oprettet en pariserblog.

For at min familie og mine venner kan følge med fra sidelinjen, og for at jeg kan dokumentere mine måneder i min anden hjemby for mig selv. Jeg håber at bloggen vil tvinge mig ud i byen, på gaderne, ud i parkerne, caféerne og på barerne, ind i de fineste kjolebutikker og boghandlere, og til at bruge mit kamera hele vejen.

Før jeg flytter til Paris skal jeg have afsluttet min drømmepraktik på Politiken, hvor jeg har været et år, jeg skal forlade min kæreste og flytte ud af den lejlighed, der har været vores hjem i fire år, jeg skal en måned til Tanzania og Kenya på safari-, dykker- og læseferie, og så skal jeg pakke mit liv ned i to kufferter og købe billet til et nattog.

Allerførst skal jeg een uge til solskinsøen for at holde ferie (og arbejde en masse for Politiken, som altid) med min familie.