Blomsterbutikkerne har ret

Jeg bliver så glad, når jeg får blomster. Og de lyser gevaldigt op i novembermørket.

Nu nærmer det sig...

... mit forår i United States of America. Det er lige pludselig kommet meget tæt på, efter at jeg har fået et brev fra American University og købt billet til et fly, der skal fragte mig, min bagage og mine meget store forventninger over Atlanten.

Brevet fra American University var, som I kan se, meget fint på ydersiden. Indholdet begejstrede mig dog knap så meget - det var regningen på de 37.000 kroner, jeg skal betale i undervisningsafgift. Jeg regner med at få en stor del dækket af stipendier og fonde, men det er en kamp at stampe små 40.000 kroner op af jorden. Jeg håber min bank viser sig fra sin velvillige side, så jeg kan få betalt regningen snart. Og så håber jeg, at alt går i orden med hensyn til godkendelse fra studienævnet, Uddannelsesstipendiet og Internationaliseringspuljen. Det skal det. Virkelig.

Fik SU ind i dag, så nu har jeg min flybillet. Jeg tager afsted dagen efter min sidste eksamen på SDU, og flyver tilbage igen dagen før, jeg skal forsvare min bachelor. Det kommer til at kræve lidt fleksibilitet fra mit amerikanske universitets side, da undervisningen derovre starter en dag før jeg ankommer, og slutter en dag efter, at jeg tager afsted. Igen er det bare nødt til at gå i orden, for der er ikke andre muligheder. Jeg glæder mig til alt det logistiske er overstået. Meget.. Nu håber jeg bare på et godt svar fra banken.

Stilhed og storm

Der har været frygtelig stille på bloggen den sidste uge, men jeg har også haft meget travlt. Jeg glæder mig lidt til hverdagen starter igen snart, forhåbentligt i morgen, så jeg kan få blogget, kigget på bankpapirer i forbindelse med finansieringen af mit amerikanske forår, begynde at læse op til mine mange eksamener og forberede mig på at flytte over Atlanten. Jeg har en masse indlæg i ærmet til jer, som kommer de næste par dage. De kommer blandt andet til at handle om:

Fotoudstilling i en af Paris' smukkeste bygninger, Grand Palais

 Middag med søde folk på pandekagebistro

Et par festlige dage i Paris, hvor jeg fik besøg af Nina fra Politiken

Festlighederne i Paris, da Beaujolais Nouveau kom på gaden 

Og lidt mere om vin... 

Lyset og bygningerne og blomsterne og kunsten på Rodin-museet

Pæne Per i Paris

Musée d'Orsay

Sløve søndage i Marais

Og igen lidt om vin...

 Om de alt for mange flyveture, jeg har været på - solen over skyerne er dog en trøst

Verdens bedste søskende

Alt for mange plader, der skal sorteres igen, igen, igen

Drømmerejser, som jeg skal på i løbet af det næste års tid

Et god omgang indretning og opbygning, som forhåbentligt snart er slut 

Shoppeture med Clara, hvor jeg har opbygget en DC-venlig garderobe og Clara har shoppet amok

Hvidvin på spidsen

To af de ting, Per og jeg holder mest af (udover hinanden, selvfølgelig) er bourgognehvidvin og udsigten fra spidsen af Île St. Louis. Derfor kombinerer vi så ofte som muligt de to favoritter, mindst en gang om ugen, når vi er i Paris sammen, og sidste gang her i weekenden.

Vi købte vinen hos Petit Philippe, en af verdens største franskmænd, som har en vinbutik i Rue des Archives. Jeg glemmer altid hvad den hedder, men den ligger i nr. 34. Vi boede i gaden et par lykkelige måneder for et par somre siden, og selvom der er mange fantastiske steder at købe vin i Paris, er han en af dem, vi altid vender tilbage til. Han mobber os altid med, at vi skal have vinen åbnet i butikken, så vi kan slentre ned til Seinen og slubre løs, i stedet for at drikke den af fine vinglas til middagen. Jeg elsker ordentlige vinglas, men en gang imellem bliver jeg lidt træt af den formalitet, der omgærder det at drikke god vin.

På trods af at Philppe betragter os som barbarer med meget god smag og meget dårlige manerer, går han meget op i vores vinoplevelser. Så i weekenden lavede han en intermistisk vinkøler, da vi forelskede os i en hvid bourgogne, som ikke var på køl.

Et par poser fyldt med vand og is - lidt mellem hvert lag og en kæmpe klump i den inderste pose - og voila, vinen var kølig og havde den perfekte temperatur, da vi havde spadseret den korte tur fra hovedstrøget i Marais til hovedstrøget i Paris, Seinen. Philippe selv var meget stolt af sin lille opfindelse, som han kaldte en sand genistreg. Vi fik også to små plastikkrus, da Philippe og hans kone på det kraftigste modsatte sig at lade os drikke vinen af flasken.

Der var smagning på store bourgognevine, da vi kom ind i butikken, og Philippe nægtede at lade os gå før vi havde fået smagt lidt forskelligt. Det var en virkelig generøs smagning, hvor vi kvit og frit smagte os igennem en masse skønne bourgogner. Hvis jeg havde en million milliard mange penge, ville jeg ikke drikke andet nogensinde igen. Jo, lidt bobler måske, men bourgogne er en klasse for sig, især når det kommer til de hvide, synes jeg.

Vi faldt for en skøn Poully-Fuissé fra 2007 fra Maison Louis Jadot & Domaine JA Ferrett. Vinen var vildt mineralsk, havde en lidt brændt, karamelliseret smag af smør og adskilte sig helt vildt meget fra årgang 2009, som vi også smagte i butikken. Jeg får så meget lyst til at læse (drikke?) til sommelier, når jeg er til smagninger med kyndige folk og store vine. Jeg tror jeg gør det næste gang jeg bor et sted mere end tre måneder...

Vores nye ven akkompagnerede den solnedgangen over Seinen ret godt. Eller også var det omvendt.

Per var i al fald trist, da flasken var tom og solen gik i seng. Nu glæder vi os til næste gang vi er i Paris samtidig, så vi kan sætte os på vores stamplads med en flaske fra vores stambutik og nyforelske os i vinen og Paris og hinanden.

Plat, romantisk gimmick på Pont des Arts

Per og jeg var platte i går. Meget platte og meget romantiske. Ligesom mange tusinde andre parisere og turister i byen satte vi en lille hængelås på Pont Des Arts og smed nøglen i Seinen. Jeg ville gerne kunne undskylde det med spontanitet, men vi købte faktisk hængelåsen for flere dage siden, vi glemte bare at sætte den på forleden. Og så glemte vi at købe en tusch, så vi ridsede vores initialer ind i den med nøglespidsen i stedet. 

Det var min sidste aften i Paris (i denne omgang!), solnedgangen var vanvittig og vi var meget fjollede. Her er lidt billeder fra vores lille, platte, romantiske gimmick.

Ballademager

I sidste uges mødtes jeg med en gammel og en ny veninde. Liv, min veninde fra mine vilde ungdomsår i København og en legandarisk parisertur i 2004, har bosat sig i Paris, fundet en fransk mand og fået en fransk baby. En ret kær en af slagsen. Se selv:

Vi mødtes i Jardin du Palais Royal. Fra det sekund, Sia Marie Siv Mari - som Liv og hendes mand har døbt deres barn - vågnede fra sin lur, smilede hun over hele femøren. Hun charmede de andre parkgæster og fik flere venner på en formiddag, end de fleste får på et helt liv.

Det var skønt at se Liv og se hvor glade hun og Sia Marie er. De bor i Rue des Martyrs i det 9. arondissement, i en lille lejlighed med et hvidt klaver, en stor balkon og en hel masse lykke. Jeg glæder mig til at besøge dem næste gang, jeg er i Paris.