Rutschebaner

Så smuk var Capitol omkring midnatstid i går efter SOTU

Nu har jeg været i DC i en uge, men det føles som om, jeg har været her i hundrede år. Det er nok fordi ugen har været præget af nogle ret voldsomme følelsesmæssige svingninger.

I går aftes, for præcis et døgn siden, stod jeg få meter fra Obama i Kongressen på Capitol Hill og så ham levere sin tredje State of the Union-tale, og var utvivlsomt verdens lykkeligste praktikant. Hvis ikke menneske. Og så fik jeg endda ros fra min redaktør for de artikler, jeg skrev derfra.

I dag er jeg i den modsatte ende af følelsesskalaen. Lige nu har jeg mest af alt lyst til at smide mine ting i min kuffert, købe en billet og flyve hjem i armene på Per, hjem til trygheden, mit hjem, mine veninder og min familie (selv kattene savner jeg).

Jeg synes alt er utrygt og uoverskueligt og uoverkommeligt her til aften, men det er nok mest fordi jeg er træt. Og så fordi jeg lige har fået at vide, at jeg ikke skal bo med dem, jeg havde regnet med i huset på Capitol Hill, men at der flytter to nye fyre ind samtidig med mig. Jeg flippede lidt ud først (og ringede til Per for at tude), men har fået lidt mere info nu, og jeg tror, jeg flytter ind alligevel. Mest fordi jeg ikke orker mere usikkerhed om, hvor jeg skal bo, og slet ikke gider endnu en omgang craigslist. Men også fordi det er et fint værelse i et fint hus i et fint kvarter, som jeg har glædet mig til at flytte ind i.

Det føles helt forkert og forkælet at skrive om at være i kulkælderen dagen efter, at jeg fik en plads på første presserække til State of the Union-talen, som kun USA's allerøverste politiske elite har adgang til. Og dagen efter, at jeg tilbragte en hel aften i selskab med Obama (og et par hundrede andre mennesker, mindre detalje) i den smukke kongres. Det har været en af mine store drømme og det er noget, de færreste nogensinde kommer til. Men måske er det bare svært at undgå de følelsesmæssige sorte huller, når man river tæppet af tryghed væk under sig selv og putter 6000 kilometers verdenshav og seks timers tidsforskel mellem sig selv og alle dem, man elsker. Jeg må nok erkende, at jeg indløste abonnement til rutschebanen, da jeg købte flybilletten, og forberede mig på en lang tur. Too be young is to be high, is to be sad, som en klog mand synger. Nu vil jeg prøve at lytte lidt til ham og få lidt perspektiv på sagerne.