I dag har jeg været i skole for første gang, været hjælpeløs i metroen for første gang, sagt mit første 'oh my god' (det smitter, jeg kunne ikke gøre for det), spist frokost med mine klassekammerater for første gang, set mit første DC-egern, mødt mine chefer og medpraktikanter på avisen hvor jeg skal praktikke de næste fire måneder for første gang (og faret vild i elevatorsystemet på vej op til kontoret) og fået et amerikansk telefonnummer. Med ubegrænset dataroaming, så nu går jeg rundt og lader som om jeg er travlt og tjekker mail konstant, ligesom alle de andre DC-folk. Mens jeg i stedet går og kigger på kortet på telefonen og prøver at finde rundt.
Og så har jeg fundet ud af, hvor gamle mine klassekammerater er (drummehvirvel.....): 20 år. Næsten allesammen. Så for første gang er jeg den ældste (og ikke den yngste, som jeg plejer at være) i klassen. Det har været en dag med mange førstegangs-oplevelser.
Det har også været en rigtig god dag, som har fået mig til at tro på, at det bliver et rigtig godt semester. Det bliver i al fald udfordrende, lærerigt og nok også ret sjovt. Min lærer er helt vildt sød, mine klassekammerater er også ret søde og mine medpraktikanter på avisen er vildt søde. Mine klassekammerater er ikke 21 endnu (de er altså lige så gamle som min lillebror!), så de må ikke gå ud på barer om aftenen, hvilket nok lidt bliver en hindring for vores sociale samvær. Især fordi de planlægger at gå på diskoteker for folk mellem 18 og 21 i stedet. Mens jeg planlægger at gå på vinbar. Men de er søde og sjove, så det kan være vi kan blive venner alligevel. Min mor fik et hysterisk grineanfald da hun foreslog mig at udleve den teenageungdom, jeg sprang over, og begynde at gå til fester med 18-årige collegekids. Det var overhovedet ikke sjovt, mor. Men en af mine medpraktikanter er en virkelig sød norsk pige, som godt må gå på vinbar for de amerikanske myndigheder. Så hende håber jeg, at jeg bliver ven med.
Jeg er virkelig træt nu, jetlaggen begynder at indfinde sig, men der går laaaaang tid før jeg kan lægge mit tunge hoved på puderne. Først skal jeg nemlig ud til tre åbent hus-arrangementer. Det ene, som jeg lige har arrangeret, er det sted, jeg har været helt forelsket i siden jeg så annoncen første gang. Det er et værelse i et smukt, gammelt rækkehus, der ligger virkelig fint. Men det, der trækker mest op, det er dem der bor der. Hvis de er bare halvt så sjove i virkeligheden som de er i den annonce, de har oprettet, så er de ret sjove. Så der vil jeg gerne bo. Jeg har virkelig høje forventninger til det sted, jeg håber ikke, at de skuffer. Før det skal jeg ud til to andre steder. Og bagefter skal jeg sove.
Og så har jeg fundet ud af, hvor gamle mine klassekammerater er (drummehvirvel.....): 20 år. Næsten allesammen. Så for første gang er jeg den ældste (og ikke den yngste, som jeg plejer at være) i klassen. Det har været en dag med mange førstegangs-oplevelser.
Det har også været en rigtig god dag, som har fået mig til at tro på, at det bliver et rigtig godt semester. Det bliver i al fald udfordrende, lærerigt og nok også ret sjovt. Min lærer er helt vildt sød, mine klassekammerater er også ret søde og mine medpraktikanter på avisen er vildt søde. Mine klassekammerater er ikke 21 endnu (de er altså lige så gamle som min lillebror!), så de må ikke gå ud på barer om aftenen, hvilket nok lidt bliver en hindring for vores sociale samvær. Især fordi de planlægger at gå på diskoteker for folk mellem 18 og 21 i stedet. Mens jeg planlægger at gå på vinbar. Men de er søde og sjove, så det kan være vi kan blive venner alligevel. Min mor fik et hysterisk grineanfald da hun foreslog mig at udleve den teenageungdom, jeg sprang over, og begynde at gå til fester med 18-årige collegekids. Det var overhovedet ikke sjovt, mor. Men en af mine medpraktikanter er en virkelig sød norsk pige, som godt må gå på vinbar for de amerikanske myndigheder. Så hende håber jeg, at jeg bliver ven med.
Jeg er virkelig træt nu, jetlaggen begynder at indfinde sig, men der går laaaaang tid før jeg kan lægge mit tunge hoved på puderne. Først skal jeg nemlig ud til tre åbent hus-arrangementer. Det ene, som jeg lige har arrangeret, er det sted, jeg har været helt forelsket i siden jeg så annoncen første gang. Det er et værelse i et smukt, gammelt rækkehus, der ligger virkelig fint. Men det, der trækker mest op, det er dem der bor der. Hvis de er bare halvt så sjove i virkeligheden som de er i den annonce, de har oprettet, så er de ret sjove. Så der vil jeg gerne bo. Jeg har virkelig høje forventninger til det sted, jeg håber ikke, at de skuffer. Før det skal jeg ud til to andre steder. Og bagefter skal jeg sove.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar