Boligjagt pt.4

Uh, så er der endnu et afsnit til min føljeton. Som jeg frygter bliver meget lang.

De sidste par dage har jeg sendt stakke af emails afsted mod stakkels udlejere af værelser i DC, der sikkert bliver spammet af flere hundreder andre håbefulde hjemløse.

Jeg har endda dokumentation for det:

Stak nr. 1 

 Stak nr.8

Stak nr.21

Men der er sket noget vildt - folk er begyndt at svare på mine mails! Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er begyndt at skrue op for min awesomeness i ansøgningerne, hvor jeg fortæller om mine vilde karriere (bestående af praktikpladser), mine vinvaner og hvordan jeg meget gerne deler de dyre dråber (som jeg ikke får råd til i DC) eller hvor mange seje venner jeg har (som ikke kommer til DC for at besøge mig). Eller om det bare er fordi jeg har sendt så mails til så mange mennesker, at sandsynligheden for bare ét enkelt sølle lille svar er steget ret markant. Eller fordi jeg er begyndt at søge dyrere værelser og har opgivet at finde noget til under 1000$ om måneden.

Jeg har fået flere tilbud om at komme og kigge på værelser og møde måske kommende roommates. Invitationerne var bare til her i weekenden, så nu har jeg aftalt at snakke med dem når jeg kommer til DC, hvis værelserne ikke er lejede ud endnu. Det har virkelig bekræftet min frygt for, at man skal være derovre for at have en chance. Det går hurtigt. Det gør det så forhåbentligt også, når jeg endelig ankommer til byen.

Lige nu er jeg mest tændt på et værelse i et gruppehus på French Street, afbilledet ovenfor. Så køn gade i et skønt kvarter, og så må det jo være skæbnen der siger, at jeg skal bo der. A French on French Street. Jeg håber de svarer...