onsdag den 11. januar 2012

Frygten for de 19-årige college kids


Jeg har lige fået en mail fra mit amerikanske universitet. Som altid er de søde og venlige og de glæder sig sådan, til jeg kommer til DC. Og så har de vedhæftet en liste over de ting, de mener er essentielle for at sikre os et godt ophold i byen.

De første mange punkter er kedelig læsning - jeg havde tænkt mig at tage tøj og tandbørste med, men tak for påmindelsen, uni-typer - men punkt 11 fik mit hjerte til at slå et slag over. Prøv at se, hvad det gør ved jeres:


De vil have mig til at tage bamser med. I flertal. Fodnoten til punktet er dog det mest foruroligede.


Jeg var lidt foruroliget, da universitetet anbefalede os at snakke med 'mommy and daddy' om finansiering af opholdet, for 'voksne ved bare mere om den slags : )'. Jeg begyndte at overveje, hvor gamle (unge) de andre var, da universitetet sendte os utallige mails om at huske at komme til DC den rigtige dato. Ja ja, mor uni, det skal jeg nok. Nu er jeg sikker på, at mine medstuderende er lige så gamle som dem på billedet ovenfor. Eller måske bare 19. Hvem skulle have troet, at college kids på 19 skulle blive mit værste mareridt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar