Jeg savner Paris. Meget. Jeg savner lyset, gåturene ved Seinen, Chablis på fortovscaféerne, solnedgangene, bygningerne, øerne, de små, hemmelige haver, parker og passager, kjolerne, at folk snakker fransk over det hele, springvandene, min familie, at vandre formålsløst gennem kvartererne, at finde små, glemte gader, Marais, crêpes fra l'Avant Comptoir, champagne hos La Cremerie, mander der ligner Billy Cross på vinbaren i Rue des Canettes, Jardin du Luxembourg, himlen, at stå og småsludre med manden i aviskiosken mens jeg venter på, at Le Monde kommer, alt, alt, alt.
Det gør ondt at tænke på og det er svært at forstå, fatte, at jeg ikke er der længere. Ikke bor der længere. Det gik alt for hurtigt, og jeg tager hele tiden mig selv i at lave planer for, hvordan jeg kan komme derned at bo igen hurtigst muligt. Men det er ikke det, det handler om lige nu, jeg er nødt til at tænke lidt mere langsigtet. Mit mål er at flytte derned igen for at læse en kandidat i journalistik på Sciences Po, og for at gøre det skal jeg have nogle gode karakterer. Jeg burde bruge tid på eksamenslæsning i stedet for at drømme om Paris. Men det er svært at lade være. Jeg savner Paris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar