torsdag den 15. december 2011

Farvel til Paris-headeren


Så har jeg sagt farvel til min Paris-header. Det gør lidt ondt, jeg savner virkelig byen, min familie, de lange gåture, hvidvinen - det hele. Paris. Og så er byen bare så uendeligt mere fotogen end alle andre byer i verden. Jeg glæder mig til at få taget lidt flere gode billeder her i julen og i Egypten, så headeren kan få lidt mere liv - lige nu er den lidt blodfattig, synes jeg.

Baggrunden er også gået fra parisisk til amerikansk. Jeg er jo på vej til USA, hvor jeg skal bo i Washington, DC, for at studere på American University og dække præsidentvalg som praktikant på en stor avis, og det synes jeg, at baggrunden skulle afspejle. Nu er der en masse billeder af monumenterne og kvartererne i DC, som jeg forventer at komme til at brugge en masse tid på, og så af de steder og byer, jeg regner med/håber på at besøge i løbet af foråret. Især New York, Florida og New Orleans trækker, men jeg håber også på at få tid og råd til at besøge min veninde Mette i Californien i april eller maj.

Jeg spekulerer på, om mit forår i DC kommer til at flyve forbi med samme hast som mit efterår i Paris. Jeg får mere at lave, så det bliver en hel del hårdere. Jeg kommer heller ikke til at føle mig hjemme på samme måde, som jeg gør i Paris, hvor jeg har familie og venner og har tilbragt adskillige måneder hvert år de sidste mange år, så socialt bliver det nok også en udfordring. Til gengæld får jeg kolleger, studiekammerater og forhåbentligt nogle sjove roommates. Det er ikke Paris, men det skal nok blive godt.

1 kommentar:

  1. Hej med dig... fin blog du har her :-)
    Nu kunne jeg læse mig frem til at du har været bosat i paris, jeg skal derned her i maj månede, så ville høre om du kunne komme med nogle interessante steder at tage billeder dernede. altså self. ud over Eiffeltårnet, og disnyland :-)
    Jeg regner med at begynde på fotografskole her i 2012, så ville meget gerne have noget lidt anderledes end de normale "turist - fotos " med hjem dernedefra.
    så alle de steder du kan anbefale, som en der kender byen, ville være meget dejligt at få at vide.
    hvis du har lyst til at svare på mine spørgsmål er du meget velkommen til at vende tilbage på foto@dacoon.dk

    SvarSlet