Julemusik

Det er december! Det er sådan en magisk måned. Måske fordi de mange julelys får mig til at glemme, hvor mørkt det egentligt er. Og fordi det virker som om at alt er mørkt i stedet for gråt, hvilket (trsit nok) er et stort fremskridt. Og fordi det egentligt er okay at det mørkt og koldt derude, når man sidder inde med familien og hygger. Og måske allermest fordi november er slut, når kalenderen viser december. Jeg elsker december som jeg hader november, og det siger en hel del. Jeg elsker jul.

Noget af det bedste ved julen er julemusikken. Og her tænker jeg ikke kun på salmerne og børnesangene og de sentimentale sjælere, radion forsøger at kvæle os med (som jeg ikke vil indrømme, at jeg kan lide). Nej, jeg tænker især på julepladen fra Phil Spector. Nummer 11 på pladen, Christmas (Baby Please Come Home), smukt sunget af Darlene Love, er julestemning i svingende, sentimental karakter. Hele pladen emmer af jul på den gode måde, og hver eneste jul driver jeg min familie til vanvid ved at høre den på repeat flere dage i træk. Hele måneden i træk. Det er ikke jul uden den plade.

I år kommer jeg julepladen fra She & Him også på rotation herhjemme. Igen er det sukkersødt og sentimentalt, præcis som det skal være i julen. Og så elsker jeg Matt Wards guitar.

En sidste klassiker i min bog er The Raveonettes julesang, som altid, uden undtagelse, hver eneste gang får mig i julestemning fra første sekund.

Nu vil jeg tænde op i pejsen mens jeg danser rundt i lejligheden til julesangene og glæder mig til de sidste ti dage i december. Og alle dagene indtil da. Fik jeg nævnt, at jeg elsker jul?