Noget af det, jeg savner allermest ved Paris, er lyset. Jeg fløj hjem, og da flyet var på vej ned gennem skyerne mod Kastrup Lufthavn, sad jeg og undrede mig over, hvor tæt på landingsbanen vi skulle, før vi kom ud af de grå, grå skyer. Det kom vi så ikke. Selv på landingsbanen klistrede skyerne, der nu var blevet til tåge, om flyet. Siden da har der kun været en enkelt solskinsdag, og i stedet for lys er luften fyldt med småregn, tåge og farven grå.
Et af de steder i Paris, hvor jeg oplevede det smukkeste lys, var på Rodin-museet. Vi var der dagen før, jeg fløj hjem, og kontrasten mellem lyset der og mørket i København var så slående, at jeg fik en vinterdepression efter at have været i Danmark få timer. Jeg har efterhånden vænnet mig til mørket (og bekæmpet det ved at gå amok med at sætte lamper op i hele lejligheden), men åh, hvor jeg savner lyset i Paris.
Museet minder mig om mit barndomshjem, en kæmpe herregård på Bornholm med højt til loftet, store stuer, masser af vinduer og masser af lys. Og lidt ramponeret, ligesom museet. Jeg følte mig virkelig hjemme. Og fik lidt lyst til at flytte ind.
Museet har en fantastisk have, der var i vildt flor
Jeg vil bo her
Stukken var slidt og fantastisk
Eller eventuelt bare i denne vindueskarm
Åh, lys
Mere lys og fantastiske vinduer
Vildt vindue
Vildere udsigt
Ps. Kunsten var også fin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar