Årets rejser

Uh, det er lang tid siden jeg har blogget. Jeg har haft travlt med jul, ansøgninger og freelanceartikler, og er helt glad for at hverdagen starter igen nu. For mit vedkommende står den på eksamenslæsning, eksamenslæsning, eksamenslæsning og så lidt mere freelancearbejde. Men det meste kommer til at foregå under solens stråler, da jeg jo tager på nytårsferie til Egypten om et par dage, så det er egentligt OK.

Jeg er ved at lave et 'Året der gik'-indlæg, men det er et ret stort arbejde, så jeg tænkte, at jeg vil dele det op. Det der har fyldt mest i år er klart mine mange rejser, så jeg starter med dem. Mange af dem har været reportagerejser for Politiken, men der er også en del ferierejser iblandt. Åh, hvor jeg elsker at forlade hverdagen og støvregnen og alt det grå og tage ud i verden og provokere sanserne til live. Her er et lille indblik i, hvor jeg har været i år:

Jeg fejrede nytår i Stockholm med Per, min veninde Marie og hendes kæreste Jon og Pers bror.

Jeg flyttede til Bruxelles for at lege EU-korrespondent for Politiken i tre måneder, men der har jeg ikke nogen billeder af. Første ferie fra Bruxelles var en weekendtur til Santorini, hvor vi...

... blev blæst igennem

... gik lange ture og drak græsk hvidvin

 Derefter tog jeg på en masse reportageture for Politiken rundt omkring i Europa, men det har jeg heller ikke billeder af (det var før jeg købte et rigtigt kamera). De første billeder jeg har er fra turen til Tunesien, hvor jeg dækkede det arabiske forår for Politiken. Jeg har været der mange gange allerede, da min fars familie var koloniherrer dernede, før den slags blev umoderne, og jeg gerne ville se hvor min far voksede op. 

For første gang var jeg syd for hovedstaden Tunis. Det var fantastisk at se mere af landet, og det er helt klart ikke sidste gang, jeg rejser dertil.

Vi boede på et af vores yndlingshoteller, Hotel Dar el Medina, noget af tiden. Det er her dette billede er tage.

Så er der endelig et billede fra min tid som EU-korrespondent. Var i Strasbourg tusinde gange i forbindelse med plenarsamlingerne. Virkelig smuk by, som jeg dog så mest i mørke, da man arbejder helt sindssygt meget, når man er der, og kun ser byen når man går ud om aftenen.

Jeg var også i Paris flere gange, både for Politiken, for at besøge min familie og for at holde fri med Per. Jeg elsker at være der, når kirsebærtræerne springer ud!

I midten af april tog vi til Amsterdam, hvor jeg aldrig har været før og gerne vil vende tilbage til.

Derfra tog vi til Brasilien, hvor vi i to-tre uger snorklede, dasede, drak caipirinhas, læste bøger...

... og blev helt paf over udsigten over Rio de Janeiro fra sukkertoppene. 

Umiddelbart efter ferien i Brasilien flyttede vi tilbage til København, men der gik ikke længe, før jeg var afsted igen. I maj var jeg i Portugal for at dække den økonomiske krise, skrive om portugisisk vin (og smage lidt) og var til en af de bedste koncerter i mit liv:

Med The National, som vi har set live utallige gange før, men stadig elsker. Bliver høj når jeg tænker på den koncert.

Derefter var jeg i Paris en masse gange og på Bornholm for at fejre fødselsdag, men igen mangler jeg billeddokumentation. I juli fik jeg verdens bedste gave, da udlandsredaktøren spurgte om jeg ville på en reportagetur for Politiken til Uganda og Sydsudan.

Det er ok den største oplevelse i mit liv. Jeg skrev om Sydsudans uafhængighedsdag til avisen, og det var helt vildt at stå på mindepladsen, se flaget gå op for første gang og høre folket gå amok i jubelskrig. Jeg får gåsehud bare af at tænke på det.

Da jeg kom hjem tog jeg til Bornholm igen, hvor min fætter Jon og hans venner var på besøg. Besøgte blandt andet mit gamle barndomshjem i Allinge.

Da jeg stoppede som praktikant på Politiken 31. juli (hulk hulk) tog jeg til Afrika for at dulme mit knuste hjerte. Jeg savner stadig avisen lidt.

Men en måned i Tanzania og Kenya, hvor jeg lærte at dykke, bade i det smukkeste hav, jeg nogensinde har set (og jeg har set mange), læste en bog om dagen og blev sommerbrun hjælp på humøret.

Det gjorde hende her også.

Vi kom hjem i starten af september, og jeg havde ikke tid til at pakke kufferten ud, før jeg flyttede til Paris.

Efter et par uger i byernes by kom min søster og besøgte mig, og vi tog på interrail til Italien.

Hvor vi badede i laguner, spiste verdens bedste is og grinede en masse.

Og så på vanvittige solnedgange.

Og gik ture i Rom.

Og skrev reportager til Politiken fra sindssyge små bjergbyer.

Dernæst havde jeg en masse måneder i Paris.

Kun afbrudt af en weekend på Bornholm, hvor jeg besøgte familien og tog billeder i det smukkeste efterårslys.

Og så flyttede jeg tilbage til København, hvor jeg er nu. Her er så mørkt, at det ikke er værd at tage billeder...

Men om tre dage sidder jeg her, i Egypten, hvor jeg skal på dykker- og læseferie, så det er OK. Og forude venter endnu et storslået rejseår.