fredag den 7. oktober 2011

Tid til Paris

Den smukke regeringsplads i Tunis

Jeg tager ikke til Tunesien for at dække valg i midten af oktober, som jeg havde håbet på og drømt om og planlagt. Jeg havde en masse løse aftaler med forskellige redaktører, men nu ser det ud til, at der er en del af dem, der ikke bliver til noget på grund af logistiske ting. Jeg skal muligvis stadig derned senere på året for at skrive nogle featureartikler, men jeg kommer ikke til at dække det historiske valg.

Alle aviserne siger måske, så jeg kunne sikkert sagtens tage derned og skrive artikler og få det til at løbe rundt. Men sandheden er, at jeg faktisk er lidt glad for, at jeg ikke skal afsted, selvom det ville være fantastisk spændende at skrive om valget. Rastløsheden har taget overhånd på det seneste, så selvom jeg sagtens kunne tage afsted og dække valget, væger jeg at lade være.

Smuk udsigt over smukke tage i Tunis' medina

Jeg er trist, men også meget også lettet. Jeg har rejst så afsindig meget, de sidste par måneder - de sidste tre har jeg været på reportage i Paris, Uganda og Sydsudan, på lang ferie i Tanzania og Kenya, på to ugers interrail med min søster til Italien, og så er jeg flyttet til Paris og jeg har allerede været i København flere gange. Så jeg er glad for at kunne blive i Paris og gøre mit ophold hernede lidt mindre fragmenteret.

En glad Michelle på yndlingshotellet Dar el Medina i Tunis

Nu får jeg en uge mere i Paris, og den tid har jeg brug for. Jeg skal skrive et kæmpe portræt af Sarkozy til den trykte udgave af Ræson, jeg skal begynde på to nye analyser til netudgaven og jeg skal skrive motiverede ansøgninger til ti amerikanske aviser og oversætte artikler til engelsk til ansøgningerne.

Og så skal jeg forhåbentligt tage nogle fransktimer på avanceret niveau, lære byen endnu bedre at kende med lange gåture gennem alle kvartererne, læse avis, læse bøger, svømme, have tid til at nyde, at jeg bor i Paris. Så selvom det gør lidt ondt at give slip på planen om at dække det historiske valg i Tunis, så er jeg virkelig glad for, at jeg får tid til Paris. Det fortjener den, den her by.

Pladsen mellem den nye by og medinaen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar