fredag den 7. oktober 2011

Paris vs. Politiken


Mit sind og mit hjerte og min krop og min samvittighed er slagmark for en hård kamp mellem to mastodonter i mit liv: Paris pg Politiken.

Kampen går på, om jeg skal blive hjemme og skrive artikler for Politiken, eller om jeg skal ud at spadsere i byen, gå på muséer, drikke vin, spise macarons, fotografere verdens smukkeste by og lade parisiennen vinde over Politike-pigen. Indtil videre har pariserpigen vundet, så jeg er bagud arbejdsmæssigt.

De næste par dage har jeg derfor mange artikler, jeg skal have skrevet:

Fredag
Interview til Cover

Lørdag
Idé til Rejser
Artikel fra Filettino til International Økonomi, Politiken

Søndag
Analyse af måneden i fransk politik til Ræson

Næste uge:
Bruxelles-analyse til Ræson
Portrætinterview af Sarkozy til Ræson

Ugen derefter:
Sarkozy fortsat
Frankrig-analyse, sandsynligvis om les primaires

Jeg har på fornemmelsen, at jeg har glemt noget.
Derudover skal jeg lave den sidste bid af ansøgningen til AUP, oversætte artikler til praktiksøgningen, skrive motiverede ansøgninger til praktiksøgningen og beslutte mig for, hvad jeg skal lave i december og hvor jeg skal lave det. Og forhåbentligt skrive til iBureauet. Jeg synes det er fuldstændig fantastisk, at jeg har gang i så mange spændende projekter, og jeg elsker at skrive artiklerne. 

Men nu skal jeg ud og se regnvåde Paris fra oven, fra Tour Montparnasse, med Annelise. Jeg glæder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar