Efterårsfarverne klæder Place des Vosges åh så godt
Det burde være forbudt at arbejde i Paris. I alle andre byer har jeg dårlig samvittighed, når jeg ikke arbejder - her har jeg dårlig samvittighed, når jeg gør det, for det betyder at jeg går glip af byen. Ja ja, jeg har en fin udsigt fra mit værelse på 5. sal, men det er altså ikke det samme som at spadsere i les arondissements, drikke vin ved Seinen, læse Le Monde på en fortovscafé, lære det hele at kende.
Jeg savner at have tid til det hele, men jeg har arbejdet så meget siden Annelise tog hjem fredag aften, at jeg nærmer mig psykisk skrivekrampe. Jeg har fået afleveret nogle gode artikler, som jeg glæder mig til at se på tryk, og sendt nogle ansøgninger, som forhåbentligt kommer til at bære frugt (snart, tak!). Til gengæld har jeg ikke været uden for en dør siden lørdag morgen, bortset fra at proviantere i den lokale Monoprix. Det er sølle.
Jeg savner at sidde og kigge på mennesker og læse avis på caféerne
Jeg skal skrive en artikel og to analyser, før Per kommer torsdag, og så skal jeg i gang med den helt store artikel til Ræson. Jeg glæder mig meget til at skrive det hele, men lige nu glæder jeg mig lige så meget til at det hele er afleveret og trykt, så jeg kan komme ud at spadsere, læse avis (som er forbudt lige nu, fordi der er tusinde artikler jeg skal læse i forbindelse med arbejdet), købe bøger, drikke vin, se på kjoler, gå på café med veninder.
Som en klog mand har sagt: No one likes to write, we all like to have written.
Jeg synes ikke det er helt sandt normalt, men lige nu og her, i min selvmedlidende, humorløse og humørforladte stund, har jeg aldrig hørt noget sandere.
Boulevard St. Germain på en oktoberdag
Jeg forsømmer mit parisiske efterår. Det burde være en forbrydelse.
Den famøse bladbunke i Jardin du Luxembourg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar