onsdag den 26. oktober 2011

Oktoberdage i København

Der er ikke så meget Paris på bloggen for tiden, men det vender stærkt tilbage på mandag. Jeg er i København denne uge, da jeg hver måned skal rykke en uge ud af lejligheden fordi ejerne skal bruge den, men flyver tilbage mandag meeeeget tidligt. Gruer virkelig for det, jeg hader at stå tidligt op i vintermånederne.

Men selvom det er småt med Paris skorter det ikke med franskmænd (eller fransk vin og mad...) I går kom min far Raymkond og lavede middag, og min bror Balder dukkede også op. Her er lidt billeder af dem, Per og vores skønne lejlighed.


Vi starter altid aftenen med dejlig, iskold hvidvin.


Raymond er i køkkenet og så er der adgang forbudt for alle andre.


Det er nu også helt i orden, for det betyder at vi andre ikke skal lave andet end at dække bord, åbne rødvinen og drikke hvidvinen. 


Balder hygger med Pers katte.


Jeg er ikke så glad for efterår, men jeg elsker at tænde op i brændeovnen. 


Jeg har haft vildt travlt med en kolossal stor artikel til Ræson og ansøgninger til amerikanske aviser, jeg gerne vil i praktik på næste sommer. Jeg har bedt en amerikansk veninde, Jennie fra Copenhagen Follies, en af mine yndlingsblogs) om at læse korrektur på den motiverede ansøgning, resumeet og de mange artikler, jeg har oversat. Når jeg får rettet de sidste ting, er ansøgninger klar til at blive sendt over Atlanten. Mere om det i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar