Jeg har været i kirke. Det er ikke en sætning, jeg siger særlig ofte, ej heller en aktivitet, jeg ofte praktiserer. Men som en del af min og Carolines kulturudveksling, så tog hun mig med i kirke i går, og så tog jeg hende med på fransk restaurant bagefter.
Kirken var meget moderne og ret langt fra dem jeg kender fra Europa. Det var ikke engang en hel bygning, bare et rækkehus muret ind mellem et par andre huse ved Eastern Market. Den lignede mere en rockclub eller en gammel biograf med røde veloursæder som man kender dem fra de klassiske biografer, en scene i midten og en storskærm.
Sceancen adskilte sig også fra de få, jeg har været til i Europa. Det startede med et rockband, der sang meget poppede, pompøse sange (mest om gud), men var overraskende gode. Derefter var der et par unge præster - en af dem havde læderslips og jeans på - der snakkede lidt om gud, og så var der en ældre præst, der snakkede om gud. De nævner gud meget mere, end de gør i kirkerne i Danmark - det er lidt mindre filosofisk og mere udtalt, storslået og amerikansk. Folk stod med armene i vejret og var meget rørte og gav mere udtryk for det end i Europa, hvor folk er lidt mere tilbageholdende i kirkerne, efter min erfaring. Det gav mig lidt lyst til at se noget gospel, så måske skal jeg gøre det, når Clara kommer næste uge (juhuu!).
Efter al den snak om gud havde jeg brug for et glas vin, så vi gik på Montmartre, en fin, fransk restaurant i samme kvarter. Jeg fik en crémant at styrke mig på og fik overtalt Caroline, der er fra Texas og normalt drikker et glas vin om måneden (det var før hun mødte mig...), til at prøve deres boblende rosé. Og så fik jeg en vidunderlig laksetatar.
Hovedretten var også virkelig god, torsk med en masse grøntsager, svampe og trøfler.
Caroline kunne også lide maden, hvilket var ret heldigt, da det er første gang hun spiser fransk mad. Nogensinde. Jeg lærer hende om Europa, og hun lærer mig om USA - det er ret sjovt. Hver dag lærer hun mig og Margrethe, den norske praktikant, om et nyt begreb, ord, person, madspecialitet, historisk begivenhed eller noget helt andet, ofte relateret til Texas (da det er der, hun er fra). Hun synes vores uvidenhed om USA er afgrundsdyb og meget underholdende. Vi er en daglig kilde til latter. Til gengæld forsøger vi at internationalisere hende (aka gøre hende en smule mere fordrukken) lidt og at fortælle hende om Europa. Det er sjovt.
Vi fjollede lidt rundt med kameraet, og så kom desserten - virkelig god chokolademousse og crème brûlée.
Tilfreds Caroline.
Glad Michelle efter første franske middag i aaaaalt for lang tid.
Nu skal vi - altså mig og de andre praktikante - til virkelig fin reception, reprisen af den fineste journalistmiddag i verden. Er lidt spændt på det, det foregår vist på et luksushotel og består af mingling, champagne og jakkesæt, så vidt jeg har forstået. Og i aften skal vi i teatret. Så kulturel jeg er, hva'? Først skal jeg træne og læse lidt om Kina. Hurra for søndage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar