onsdag den 14. marts 2012

Det regner atså i Californien


Så er jeg endelig fremme. Bor hos Mette, min veninde fra praktiktiden på Politiken, der har cirka den her udsigt over Dolores Park fra sit værelse i et af de sjoveste kvarterer i San Francisco - når solen altså skinner. Lige nu regner det helt vildt, og selvom det er mildt og lunt, så er det lidt irriterende. Min jakke er drivvåd og mine fødder er meget kolde (måske fordi jeg har brugt jakken som paraply og går rundt i ballerinaer i styrtende regnvejr, men lad nu det ligge). Så nu sidder jeg på en typisk San Francisco-café og spiser veganergulerodskage, drikker friskpresset juice, prøver at få varmen og venter på Mette. Jeg hygger mig!

Havde et vildt godt møde i morges (der varede tre timer) på en fantastisk café, og i aften skal vi ud at have et glas vin og en bid mad med Per, en anden Politiken-journalist. Men mere om det senere. Før det skal jeg forhåbentligt have en lille lur, da jeg er usandsynligt smadret efter flyvetur med mange forsinkelser, tre timers tidsforskel og meeeeget hård træning med Berman (ham kan I godt vænne jer til at komme på fornavn med) i går morges. Det var alt for nu fra regnvåde Californien, jeg tjekker ind med billeder senere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar