søndag den 25. marts 2012

Vin på amerikansk


Nå, så gik der en uge igen. Endnu en gang er jeg på vej ud af døren - hvad blev der af afslappende søndage? - men her er der en lille fortælling om sidste søndags aktiviteter. 

Jeg var på vintur i Virginia med en af de andre praktikanter, Emily, og vores chef og hans kone, Rick og Pam (Richard og Pamela, i virkeligheden, men de gør sig i forkortelser herovre).


Vi besøgte tre vingårde, og selvom det langt fra var al vinen, jeg ku' li', så var jeg positivt overrasket. De putter for meget sukker i og gør sig generelt mere i søde, frugtige vine end de tørre, sprøde, mineralske, som jeg holder så meget af. Men der var pænt og det var hyggeligt at hænge ud med Emily, Rick og Pam.


Vi spiste frokost - baguette og fransk ost - på en af vingårdene og nød forårstemperaturerne.


Vi smagte cirka 7 vine på hver vingård, så selvom det er bittesmå serveringer, så fik vi lidt røde kinder.



Efter vinsmagningerne kørte vi tilbage til DC, hvor de andre praktikanter troppede op til potluck party. Der var en eller anden, der synes vi skulle have cowboyhatte på (vi skriver jo for Texas' største avis, så ingen vej udenom) og sådan her ser man ud med cowboyhat, Obama-badge på fransk, som jeg har fået af min chef, og vin i hånden (og ganen). 


Rick kunne åbne et museum over amerikansk politisk historie. Han har samlet ind i flere år, og over hele huset titter historien frem.


De har rejst meget i Østeuropa og har samlet plakater ind. Mange af dem er endnu ældre, og er gået i arv til Rick fra hans jødiske familie.


Seriøst mange batches for og imod præsidenter- flere af dem gik tilbage til JFK og nogle få endnu længere - og seriøst mange flag. 


Kørte hjem i taxa gennem forårsramt DC og var helt trist ved tanken om, at jeg skal forlade byen om halvanden måneds tid. Til gengæld slipper jeg så for at gå med cowboyhat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar