Tilbageblik: For et år siden

Forårsmorgen i Paris, på vej til Bruxelles

... var jeg i Europa. I midten af Europa, i Bruxelles, hvor jeg var i praktik som EU-korrespondent for Politiken. Det var et ret fantastisk forår med en masse store historier - det arabiske forår, den europæiske gældskrise, atomdebatten i kølvandet på atomkatastrofen i Japan og en ordentlig bunke hasteindkaldte EU-topmøder - og en masse gode oplevelser.

Jeg brugte en del tid på kontoret lige ved siden af EU-kommissionen, men var også på en masse reportagerejser.

Jeg skrev en masse artikler for Politiken, her et lille udpluk. Blev ret dygtig hvis jeg selv skal sige det.

Jeg var i Strasbourg en masse gange for at dække plenarsamlingerne i Europa-Parlamentet (og gå ture med mine kollegaer i Strasbourg om natten og drikke vin og elske byen).

Jeg var i Tunesien for at dække det Arabiske Forår, og nøj, det var spændende.

Og pænt.

Og Per var med, og vi havde det sjovt.

Og vi tog til stranden så jeg kunne skrive om, at vi var de eneste turister (og det var alt for koldt til at bade).

Men meget pænt. Åh, jeg elsker Tunesien. Jeg vil gerne derned igen snart, måske skal jeg skrive bachelorprojekt derfra. Hmm. Det sværeste ved at skulle skrive bachelor er at vælge mellem de tusinde historier.

Gårtur i medinaen. Smukke farver.

Og så var jeg i Paris maaaange gange. Jeg elsker, elsker, elsker, når kastanjetræerne springer ud.

Og jeg elsker macarons fra Laduré.

Det er lidt sjovt at tænke på, at jeg for et år siden boede og arbejde som politisk journalist i Bruxelles og tog på weekendture til Paris, mens jeg nu arbejder som politisk journalist i DC og tager på weekendture til New York. Bortset fra kontinentet er den største forskel nok, at Per ikke er med. Og at jeg er et år ældre. Der er sket meget på det år.

Og så skriver jeg på engelsk nu, hvilket også er en ret stor forskel. Og jeg får ikke løn.

Kirsebærtræer i vild blomst ved katedralen. Jeg glæder mig til at se kirsebærtræerne blomstre her i DC, men jeg tvivler på at noget i hele verden kan være så smukt som når de blomstrer i Paris.

Yndlingsudsigtssted i Paris. Per og jeg drikker vin på spidsen af Ile de la Cité hver gang, vi er i Paris.

Jeg tror i øvrigt, at jeg flytter derned igen til efteråret, men mere om det senere.