søndag den 29. april 2012

Nat + zoo


Nu er det et spørgsmål om dage og ikke uger, før jeg skal hjem. Hvilket jeg fortsat ignorerer så godt jeg kan, men det er begyndt at blive lidt sværere, fordi folk er begyndt at tage hjem og der er farvelfest næsten hver eneste aften. Meget sjovt, meget sentimentalt og med meget dårlig effekt på eksamenslæsningen.

Var til en af de sjoveste fester i går med mine gode venner Jack og Ben og nogle af deres fantastiske venner. Jack kom og reddede mig fra forfærdelig karaokebar, hvor de tyske udvekslingsstuderende maltrakterede amerikanernes nationalsang og bartenderne maltrakterede cocktails. Vi tog til Local 16 og dansede og dansede og dansede og bagefter løb vi gennem regnen i Adams Morgan og endte på en overdækket tagterrasse, hvor musikken var god og udsigten var bedre og stemningen bedst. Kom alt for sent hjem, men vi ville ikke rigtig have aftenen til at ende. For nu er der en dag mindre til, at vi skal hjem, og det vil vi ikke.

Nu må jeg løbe, skal i zoologisk have med Matt fra klassen (officielt for at købe et slips med et dyr på til vores professor (dem kan han godt lide), men vi har besluttet os for at bruge et par timer på at se på pandaer, jeg glæder mig!) før vi skal til barbecue med klassen på campus. I solskin. Åh, jeg kan godt lide DC.


Sløret billede fra i går, havde ikke kamera med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar