torsdag den 26. april 2012

En god dag


I går var en god dag. Fik A (topkarakteren, de leger med bogstaver i stedet for tal herovre) for min opgave om olie, krig og kinesere i Sydsudan, som jeg skrev på tre timer mandag nat i New York efter at have drukket lidt for mange glas vin på lidt forfærdelig, meget tacky og ret fantastisk roterende skyskraberbar ved Times Square.  Jeg kan godt lide at skrive og jeg kan godt lide international politik, så det er rart at få bekræftet, at jeg er god til det. Og at minimal arbejdsindsats kan udløse topkarakterer. Stresser aldrig nogensinde igen over en aflevering.


Og så drak jeg indsmuglet champagne på campus med et par venner fra klassen, mens vi spillede frisbee. Det er meeeeeget forbudt at drikke alkohol på campus (en af de norske piger på 27 år skulle til AA-møde og skrive en opgave på 5 sider om, hvor forfærdeligt alkohol er, da hun blev taget i at drikke et glas vin mens hun skrev opgaver på sit værelse...) så vi føler os altid meget unge og rebelske, når vi gør det. Hurra for den følelse i et land, hvor ale over 21 bliver betragtet som gamle.


Klassekammerater - Ben, der er ved at skrive en roman, og Matt, som skriver grotesk gode taler. Jeg spår ham en stor karriere. 


Sommerfødder og frisbee. Det danske forår skal lige stramme sig lidt an, hvis det skal konkurrere med de uendelige solskinsdage herovre. Efter lang dag i solen spiste jeg middag med Gerd på campus, og så tog jeg ned til fitnesscentret og blev tortureret af Berman, før jeg var dydig og gik nogenlunde tidligt i seng.

I dag står den på afskedsmiddag og -fest for Sharanya, en af de andre praktikanter, på sjov bar i Adams Morgan. Om en uge er det min tur, men det ignorerer jeg indtil videre. Ses senere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar