onsdag den 8. februar 2012

Øv


Dengang det stadig var forår

Kan I huske da jeg fortalte jer, at det var blevet forår? At træerne var begyndt at springe ud, folk gå rundt uden jakker på (og smile som vanvittige) og solen var begyndt lune sådan rigtigt?

Jeg tager det i mig igen. Og jeg driller jer aldrig igen med, at det er 20 grader hvor jeg er, mens det er sibirisk vinter hvor I er. Det skiftevis regner og sner, det er bidende koldt, man kan knap se Capitol for vand og tåge, det blæser og vejret er generelt bare ækelt. Og jeg savner de milde morgenen og de varme solstråler og de glade mennesker. Det er så koldt, at jeg ikke kan holde varmen selvom jeg er indendørs og ligger under min dyne og mint sengetæppe og har varmt tøj på. Overvejer at gå ud på badeværelset, der er det eneste varme sted i huset fordi der er gulvvarme, og læse og skrive. Jeg skal holde et gruppeoplæg i morgen og er bagud, så det bliver en lang og kold aften. Uf.

Når solen skinner i DC går alle ud og køber frokost i food trucks og spiser den i parkerne

Lidt typisk, at skiftet kommer dagen før Per kommer til DC, efter at jeg har fortal ham så meget om, hvor fantastisk her er. Håber vejret er bedre i New York, ellers bliver de mange ture vi havde tænkt os at gå nok aflyst. Så må vi bare gå på vinbarer i stedet. Øv. Jeg glæder mig til det bliver forår igen.


Det Hvide Hus på en forårsdag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar