onsdag den 30. november 2011

Nu nærmer det sig...

... mit forår i United States of America. Det er lige pludselig kommet meget tæt på, efter at jeg har fået et brev fra American University og købt billet til et fly, der skal fragte mig, min bagage og mine meget store forventninger over Atlanten.


Brevet fra American University var, som I kan se, meget fint på ydersiden. Indholdet begejstrede mig dog knap så meget - det var regningen på de 37.000 kroner, jeg skal betale i undervisningsafgift. Jeg regner med at få en stor del dækket af stipendier og fonde, men det er en kamp at stampe små 40.000 kroner op af jorden. Jeg håber min bank viser sig fra sin velvillige side, så jeg kan få betalt regningen snart. Og så håber jeg, at alt går i orden med hensyn til godkendelse fra studienævnet, Uddannelsesstipendiet og Internationaliseringspuljen. Det skal det. Virkelig.


Fik SU ind i dag, så nu har jeg min flybillet. Jeg tager afsted dagen efter min sidste eksamen på SDU, og flyver tilbage igen dagen før, jeg skal forsvare min bachelor. Det kommer til at kræve lidt fleksibilitet fra mit amerikanske universitets side, da undervisningen derovre starter en dag før jeg ankommer, og slutter en dag efter, at jeg tager afsted. Igen er det bare nødt til at gå i orden, for der er ikke andre muligheder. Jeg glæder mig til alt det logistiske er overstået. Meget.. Nu håber jeg bare på et godt svar fra banken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar