onsdag den 9. november 2011

Håber Henrik Nordbrandt har ret

Året har 16 måneder: 
November december, januar, februar, 
marts, april, maj, juni, 
juli, august, september, oktober,
november, november, november, november
Sådan skriver kloge Henrik Nordbrandt i sit digt om årets 16 måneder, og de sidste par år, hvor jeg har tilbragt verdens længste måned i København, har jeg fundet hans beskrivelse meget rammende.
Nu håber jeg bare, at Henrik Nordbrandt får ret igen i år. November er nemlig min sidste måned i Paris, og jeg vil ikke hjem! (sagt med vrælende barnestemme)
Kærlighedsbroen bag Notre-Dame

Jeg håber at måneden kommer til at strække sig i det uendelige, men jeg tvivler. Den første uges tid er fløjet afsted, så måske har Nordbrandt kun ret i Danmark. Når først jeg lander i Køenhavn begynder dagene sikkert at gå langsomt...
Fejrede ny praktikplads med champagne i går. Godt for humøret, ikke forkølelsen.

Jeg har haft det fantastisk det sidste stykke tid i Paris, gået lange ture, drukket for meget vin, fået ømme fødder. Nu er jeg blevet syg, så i dag kommer jeg ikke udenfor døren. Hader at svaghed stjæler af min sidste tid i Paris. 
Det er virkelig hyggeligt at have fået en ny roomie. I kan se hende her:
Min nye roomie Julie!
Vi har gået mange, lange ture, drukket champagne (den ovenover) for at fejre min nye praktikplads og set store dele af byen. Det er hyggeligt at have en at vise alle de gode ting og steder. De sidste par dage har jeg været rundt til mange af mine yndlingssteder for at vise dem til Julie, og vi har også en de planlagt for de næste par uger. Nu skal jeg bare blive rask, så jeg kan komme ud og opleve igen.
 Travl søndag i Marais - køen foran verdens bedste falafelbiks

Ingen kommentarer:

Send en kommentar