Her er den, min pariserlejlighed! Eller mit pariserværelse, i al fald, Marie Louise bor i det andet. Jeg er virkelig glad for at bo her, jeg synes her er så fint. Der er stuk, lækre trægulve, lyst og lækkert og, som allerede nævnt tusinde gange, den fiiiiiiineste udsigt.
Jeg elsker også de parisiske altandøre. Vinduerne her er jo lige så store som døre i Danmark, og det betyder at det vælter ind med lys og luft og solskin, når man åbner dem. For tiden er mine åbne konstant, men det er begyndt at blive lidt koldere. Vejret skifter dog meget hernede - den ene dag er det strålende solskin og varmt, den næste siver det ned fra morgen til aften og man lægger for alvor mærke til de røde blade på træerne. Jeg tror på, at vi får endnu en dosis sommer før det skifter for alvor.
Her kan I se et billede af mit store spejl (jeg elsker det!) og de indbyggede reoler. Der er et på hver side af spejlet, og vi har fået et hver. Jeg planlægger at stile en kæmpe buket farverige blomster op på den øverste hylde så snart jeg får råd til blomster og en vase.
Der er også en pejs, der desværre er lukket af - det er de altid her i Paris. Men den er stadig smuk, så jeg er glad for den alligevel.
Vi har hver vores sovesofa, og den her bliver kæmpestor, når man slår den ud. Jeg er blevet dygtig til at lave sengen om til sofa hver morgen, jeg er meget stolt af mig selv. Når man bor på så lidt plads er der bare ikke plads til at rode...
Her er faktisk ikke så småt, som jeg havde regnet med. Jeg havde frygtet at det ville blive klaustrofobisk med så lidt plads, da jeg altid har boet i store, lækre lejligheder i København og herregårde med et absurd antal værelser og kvadratmeter i min barndom, men det er ikke slemt. Jeg har masser af gulvplads, der er højt til loftet, især når man tager i betragtning at vi bor på 5. sal, og vi har ikke så mange ting, så det virker som om, at der er masser af plads. Eneste anke er køkkenet, hvor det er umuligt at være to og tæt på umuligt at lave mad. Men det går, det er en del af pariseroplevelsen.
Endnu et billede af de franske altandøre, jeg elsker mit vindue så højt. Vi bor ret tæt på dem overfor, så jeg ved allerede hvordan mange af dem ser ud (især rygerne!), hvordan deres værelser ser ud og hvad de spiser til aftensmad.
Og endnu et billede af udsigten, denne gang fra den smukkeste solskinsdag jeg endnu har haft hernede. Jeg bliver helt høj af min udsigt. Det er første gang nogensinde jeg bor så højt oppe, jeg har altid boet tæt på gaden. Jeg savner lidt gadelivet, men jeg synes den her perfekte parisiske udsigt kompenserer ret godt.
Til sidst får I et billede af Marie Louises værelse. Det fungerer også som spisestue, da det er hjem til det eneste bord i lejligheden. Aske og Christina har lovet at arbejde lidt videre på lejligheden, når de kommer herned i slutningen af måneden, blandt andet får jeg en rigtig lampe i stedet for en pære med lidt for meget lys, og der kommer ophæng op for de indbyggede reoler, så her kommer til at virke lidt mindre rodet.
Men jeg er allerede lykkelig for lejligheden som den er. Er her ikke fint?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar