Da jeg læste til eksamen for at afslutte min HF brugte jeg også uanede mængder tid på at gå til optagelsesprøver og -samtaler på journalistuddannelserne, så jeg var sikker på også at have travlt efter studenterhuen var sikret og sommerferien ovre. Da jeg scorede en praktikplads på iBureauet nåede jeg kun at arbejde der et par uger, før jeg begyndte at lede efter det kommende semesters praktikophold. Da jeg startede på det, på Informations kulturredaktion, var jeg ved siden af praktikken (og studiet på SDU) travlt optaget med at lave hjemmeside, drømme om og skrive ansøgninger til næste praktikplads, den 'rigtige' praktik, denne gang på Politiken. Og da jeg startede på Rådhuspladsen gik der meget tid og mange tanker på at sikre mig, at jeg kom på mine drømmeredaktioner i anden runde af praktikken - til Bruxelles og på økonomiredaktionen. Det er spændende at drømme om og sikre sig noget meningsfuldt at tage sig til i den fremtid, næste semester eller år byder på, men det er ikke optimalt for det der med at leve i nuet. Eller for at holde fokus på det, man er i gang med, i stedet for at fokusere på det, der venter.
Dette semester er ingen undtagelse. Jeg er ikke engang flyttet til Paris endnu (men jeg bor der om mindre end en uge, uhhh), men er allerede i fuld gang med at forberede fremtiden efter nytår. Jeg håber, drømmer, satser og tror på, at mit forårssemester kommer til at bestå af et seminar om US Foreign Policy ved American University og en praktikplads på et medie i Washington DC. Og så et bachelorprojekt, der skal skrives ved siden af universitetet og praktikken og de forhåbentlige freelanceopgaver.
Jeg er i gang med ansøgningen, som skal afleveres om mindre end en måned. Jeg skal tage TOEFL-testen om en uge i Paris, jeg skal have Politikens chefredaktør og en af mine undervisere på SDU til at skrive en anbefaling, og så skal jeg opdatere mit CV. Derefter skal jeg vente i spænding - at vente i spænding er ligeledes en evigt tilbagevendende ikke-begivenhed i de fleste studerendes liv - og så skal jeg forhåbentligt danse rundt af glæde, når jeg finder ud af, at jeg er kommet ind på Washington Semester Program (please, please, please)! Glædesdansen er desværre ikke lige så sikker som den lange venten i spænding.
Jeg håber meget, at jeg kommer ind. Jeg vil så gerne blive klogere på international politik, og jeg vil så uendeligt gerne i praktik på et amerikansk medie - helst en papiravis, netavis eller et magasin - hvor jeg forhåbentligt får lov til at skrive en masse. Og jeg vil gerne have en hverdag i Washington DC, snakke engelsk hver dag, være i centrum af begivenhederne - og så i et valgår. Lad mig nu komme ind, uddannelsesguder (eller i dette tilfælde Fulbright Kommissionen og American University).
Sidste semester valgte jeg at være i det sagnomspundne nu, og derfor glemte jeg at forberede dette semester. Det har konsekvenser. Jeg havde planlagt at læse mine tilvalgsfag på 10 ECTS på American University of Paris, men jeg har ikke råd til at starte. Jeg havde for travlt og var for opslugt af arbejdet på Politiken, så jeg fik ikke søgt fonde til at dække udgifterne (opholdet ville koste mig 45.000 kroner), ansøgte om merit fra Studienævnet for sent, fik ikke taget TOEFL-testen i tide, fik ikke sparet op. Studienævnsgodkendelsen og TOEFL-testen fik jeg rettet op på i tide, men finansieringen kan jeg ikke redde, og det betyder, at jeg ikke kan starte. Jeg har masser af meningsfulde ting at tage mig til. Jeg skal freelance for Ræson, Politiken, iBureauet og Cover, læse op til mine SDU-eksamener og sandsynligvis begynde på en distance learning bachelor i International Relations ved London School of Economics (og så skal jeg på eventyr (aka Interrail) med min lillesøster, læse uendeligt mange bøger og aviser, tale fransk hver dag og BO I PARIS). Men jeg havde håbet på at læse på et universitet i udlandet, og jeg er lidt ked af, at det ikke kommer til at ske, selvom det giver mig en masse frihed og chancen for at udnytte en masse muligheder, der nok er større end AUP. Så lesson learned: hvis man slipper den nærmeste fremtid i form af næste semester af øje, så slipper det afsted. Eller, som bloggeren Emily Salomon skriver, 'failing to prepare is preparing to fail'. Når man er ung er nutid og fremtid næsten det samme, for hvis ikke man bruger nutiden på fremtiden, så kan man ikke være sikker på at vågne op til endnu et drømmesemester, når ferien er slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar