tirsdag den 5. juni 2012

Ræs og rus

Det er tirsdag, det er gråvejr, det er overhovedet ikke sommeragtigt, og det passer mig udemærket. Jeg sidder nemlig i et eksamens- og deadlineræs, og jeg er uendeligt taknemmelig for, at vejret ikke lokker med lystige distraktioner. Jeg skal til eksamen i morgen og aflevere et par artikler til Information torsdag, så jeg skiftevis læser og interviewer og skriver. Det er lidt svært at fordybe sig i eksamenslæsningen, når jeg hele tiden tænker på, hvordan artiklerne skal skrives, men jeg er selv ude om det, jeg kunne bare være gået i gang noget før. Som altid. Jeg glæder mig sådan til at ræset bliver til den rus, der altid kommer lige efter deadline, lige efter eksamen, lige efter man har gennemført noget, man er lidt stolt af. Nu må eg tilbage til bøgerne, jeg ville bare lige tjekke ind.

Ps. Jeg har købt noget nyt. Det er en ting, jeg aldrig har prøvet at købe før - selve købet var også lidt komisk - og de færreste, der kender mig, ville tro på det, hvis jeg fortalte dem, hvad det var. Det gør jeg nok i morgen, så stay tuned!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar