Som jeg har skrevet om tidligere, så glæder jeg mig virkelig til september. Jeg glæder mig til, at hverdagen starter igen, til at fordybe mig i de emner, jeg synes er de allermest interessante i hele verden og til at få lidt retning på dagene.
De sidste par uger har været præget af deadlines og eksamener, og de næste par måneder kommer jeg til at rejse rundt i hele verden og kommer nok så langt væk fra hverdagens monotoni, som man overhovedet kan. Det bliver en blanding af praktik, freelancearbejde og ferie, og for at være ærlig, så er jeg lidt træt af kombinationen. Jeg savner at være på arbejde, når jeg er på arbejde (og helst faste arbejdstider fra 9-18, tak) og holde fri, når jeg har fri. Allermest savner jeg at vide, hvad jeg egentligt laver for tiden, og nok også at kunne svare på sprøgsmålet, når andre spørger.
Jeg glæder mig selvfølgelig vildt meget til at starte på min praktikplads, hvor jeg skal skrive lange feature- og baggrundsartikler om international politik til et amerikansk magasin, der handler om de emner. Jeg glæder mig også til at se verden, dase på smukke strande i mange forskellige lande, svømme med (baby)hajer i Indonesien, bestige vulkaner, have tid med dem, jeg holder af, besøge mine veninder rundt omkring i Europa og læse bøger og holde fri. Jeg glæder mig til det hele, men jeg savner virkelig at have en hverdag. Det ligner mig ikke. Men omvendt er det virkelig lang tid siden, at jeg har haft én - sidst jeg havde noget, der mindede om hverdag, var for et år siden på Politiken, hvor der dog sjældent gik to uger, uden at jeg var på reportagerejse i udlandet, så det gælder nok ikke helt.
Så jeg glæder mig altså til september. Samtidig med, at jeg ved, at jeg nok ikke skal gennem mange ugers hverdag, før jeg bliver træt af den. Og flygter fra den igen. Den tid, den flugt. Nu vil jeg flygte ud i København og mødes med de gode mennesker, jeg bruger det meste af tiden på at rejse væk fra. Næste gang på mandag.
De sidste par uger har været præget af deadlines og eksamener, og de næste par måneder kommer jeg til at rejse rundt i hele verden og kommer nok så langt væk fra hverdagens monotoni, som man overhovedet kan. Det bliver en blanding af praktik, freelancearbejde og ferie, og for at være ærlig, så er jeg lidt træt af kombinationen. Jeg savner at være på arbejde, når jeg er på arbejde (og helst faste arbejdstider fra 9-18, tak) og holde fri, når jeg har fri. Allermest savner jeg at vide, hvad jeg egentligt laver for tiden, og nok også at kunne svare på sprøgsmålet, når andre spørger.
Jeg glæder mig selvfølgelig vildt meget til at starte på min praktikplads, hvor jeg skal skrive lange feature- og baggrundsartikler om international politik til et amerikansk magasin, der handler om de emner. Jeg glæder mig også til at se verden, dase på smukke strande i mange forskellige lande, svømme med (baby)hajer i Indonesien, bestige vulkaner, have tid med dem, jeg holder af, besøge mine veninder rundt omkring i Europa og læse bøger og holde fri. Jeg glæder mig til det hele, men jeg savner virkelig at have en hverdag. Det ligner mig ikke. Men omvendt er det virkelig lang tid siden, at jeg har haft én - sidst jeg havde noget, der mindede om hverdag, var for et år siden på Politiken, hvor der dog sjældent gik to uger, uden at jeg var på reportagerejse i udlandet, så det gælder nok ikke helt.
Så jeg glæder mig altså til september. Samtidig med, at jeg ved, at jeg nok ikke skal gennem mange ugers hverdag, før jeg bliver træt af den. Og flygter fra den igen. Den tid, den flugt. Nu vil jeg flygte ud i København og mødes med de gode mennesker, jeg bruger det meste af tiden på at rejse væk fra. Næste gang på mandag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar