lørdag den 14. juli 2012

Ny baggrund (og Bastilledag)!


Se min nye baggrund, er den ikke fin? Jeg synes det var på tide med en opdateret baggrund, da den gamle, som jeg lavede lige før jeg flyttede til DC, kun havde billeder fra USA. Den her har lidt fra København, lidt fra Paris, lidt fra USA, lidt fra mine rejser, lidt fra mit studie og arbejde og lidt om mine drømme. Lidt om mit liv.

Jeg skal også snart have opdateret headeren, men det bliver nok efter eller på en af mine rejser. Indtil jeg tager afsted i morgen har jeg nemlig travlt med at fejre Bastille-dag med gadefest foran de franske restauranter i Larsbjørnstræde, tømme og pakke kufferten (som er ret lille, rejser kun med håndbagage), beslutte mig for, hvilke bøger jeg skal have med (en af de største stressfaktorer i dagene op til ferien!) og printe flybilletter og hotelreservationer og den slags ting. Joyeux Quatorze Juillet!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar