søndag den 8. juli 2012

Juhuu til KU


Jeg kom hjem fra Grækenland til gode nyheder. Jeg er blevet optaget som tilvalgsstuderende på kandidatuddannelsen på Statskundskab på Københavns Universitet, hvor jeg skal læse et par fag til efteråret som tilvalg til studierne i Malmø sideløbende med, at jeg skriver bachelorprojekt.


Fagene - The Rise of the Rest, om magtskiftet i den internationale verdensorden, og Det amerikanske præsidentembede, med USA-korrespondenten Mads Fuglede som underviser - ser virkelig, virkelig spændende og relevante ud og de kommer til at komplimentere mit arbejde med bachelorprojektet og bacheloruddannelsen i International Relations på Malmø Universitet rigtig godt. Og så er de på kandidatniveau, så jeg kan forvente lidt ældre og mere målrettede studerende og et højere fagligt niveau. Jeg tror det bliver rigtig godt.

Nå ja, og så er der det med, at jeg altid har drømt om at læse på Kommunehospitalet, som nok er det smukkeste campus i Danmark. Det er der, Statskundskab hører til. Jeg glæder mig så meget til at cykle derhen et par gange om ugen for at blive klogere på det der internationale politik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar