Det med småt

Jeg er, alt for sent, gået i gang med at forsøge at skaffe finansiering til mit semester i Paris. Jeg planlægger at læse to fag på American University of Paris - begge om international politik - men jeg ved endnu ikke, om finansieringen falder på plads. Eller, med andre ord, om min bank har lyst til at låne mig over 30.000 kroner, som jeg så forhåbentligt kan betale tilbage med økonomisk hjælp fra en masse fonde, som jeg ikke har søgt støtte fra endnu. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg gør.

Grunden til at det er så dyrt er, at jeg selv arrangerer opholdet. Der er ikke nogen udvekslingspladser til studerende på bacheloren i journalistik på SDU, så min eneste mulighed for at komme afsted dette semester var at arrangere studieopholdet selv.

Jeg ville helst læse på et fransk universitet, men da jeg kun skal læse valgfag på 10 ECTS og ikke et fuldt semester på 30 ECTS valgte jeg AUP. På de franske ville jeg skulle læse et helt smester - og sandsynligvis et helt år, hvilket jeg ikke har mulighed for. På AUP kan jeg nøjes med at læse to fag på i alt 16 ECTS-point (som så bliver meritoverført til 10 ECTS, når opholdet er slut) som part-time student. Ordningen svarer lidt til den danske tompladsordning: man kan deltage i undervisningen i de fag, der ikke er fyldt op af universtetes egne studerende, mod betaling. Jeg kommer til at deltage i undervisningen på lige fod med de andre studerende, jeg skal møde op og aflevere opgaver, og jeg skal gå til eksamen og får karakterer i slutningen af semestret.

Jeg håber virkelig, at finansieringen falder på plads. Og at det sker hurtigt. Vil så gerne have afklaret, om jeg kan starte eller ej.

Udover studierne på AUP regner jeg med at bruge tiden på at blive flydende på fransk - jeg vil læse fransk på Alliance Francaise i det 7. arondissement - og freelance så meget jeg kan. Jeg satser på at skulle dække valget i Tunesien for Politiken i oktober, og forhåbentligt lave en større artikelserie op til etårsdagen for revolutionen den 17. december, hvor Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv i en søvnig landsby i det sydlige Tunesien.

Derudover har jeg lige fået et tilbud fra Clement Kjærsgaards magasin Ræson, som jeg takker ja til. Magasinet vil have mig til at skrive to månedlige kommentarer - en om europæisk og en om fransk politik - til nettet fra september til november. Derudover vil de gerne have to store (30.000 tegn, lige så meget som en bacheloropgave!) artikler, igen om fransk og europæisk politik, til novemberudgaven af det trykte magasin, der udkommer to gange årligt. Som regel til fremragende anmeldelser, og som regel med landets førende eksperter som skribenter. Den type artikler, de vil have mig til at skrive - store magasinartikler som man ser dem i Time, Newsweek, The Atlantic - er det jeg drømmer om at kunne leve af at skrive en dag. Og det er den genre, jeg allerhelst vil blive dygtig til at skrive. Jeg glæder mig allerede.

Det er elendigt lønnet - nogle artikler bliver man pauvert betalt for, de fleste er ulønnede - men det er nogle genrer jeg ikke har prøvet kræfter med før, og vel at mærke de genrer, jeg drømmer om at leve af at lave i fremtiden. Og så er det Ræson, et magasin jeg har set op til næsten lige så længe som jeg har set op til dets grundlægger, Clement Kjærsgaard. Så jeg takker ja, tager udfordringen op og håber jeg kan lave noget af værdi.

Jeg får et fattigt efterår økonomisk set. Udover SU'en håber jeg på nogle freelance-kroner, men deres kurs har aldrig været høj. Forhåbentligt kan jeg sælge nogle artikler i august til Politiken, om sultkatastrofe og tørke i Kenya til udland, måske også en om den lokale opbakning til den nu aflyste motorvej gennem Tanzanias Serengeti til samme redaktion, og så måske en eller flere rejseartikler til Rejser. Jeg håber. Det giver ikke særlig meget, 2-3000 kroner per artikel før skat. Men man skal næsten også være fattig i Paris.